Indledning
”Hyrdinden og skorstensfejeren” er en tekst skrevet af H.C. Andersen. Teksten er skrevet i 1845 og betegnes som et kunsteventyr. HC. Andersen tager os ind i en verden, som skiller sig markant ud fra verdens virkelige træk.
I eventyret anvendes besjæling i form af, at hovedpersonerne i dette eventyr er porcelænsfigurer, som kan tale, elske og har menneskelig egenskaber. Ved at der er anvendt besjæling i teksten, forekommer teksten nemmere at indikere som et eventyr.
I eventyret spiller følelser og frygt en stor rolle, som kommer til udtryk via porcelænsfigurerne, som har fået menneskelige egenskaber.
Teksten er skrevet i romantikken, i en stilperiode kaldet beidermeierperioden. Denne stilperiode udgjorde familien centrum, efterfulgt af nære venner og bekendte. Perioden søgte tryghed, familie og faste rammer, som er emner vi også møder i eventyret.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Han var ligesaa ren og peen som nogen anden” (Side 1, linje 15) og ”Porcelainsmageren kunde ligesaa godt have gjort en prinds af ham” (Side 1, linje 16), at der bliver brugt ordet prins for at beskrive ham, er med til at skabe en mystik og eventyrlig stemning omkring denne herre.
Måden forfatteren har beskrevet personernes udseende, har en sammenhæng på hvordan karakterne agerer. Nikkedukken er karakteriseret som en stor person i forhold til de andre, det får ham til at virke mere bestemt, som man ser igennem hans udtalelser og handlinger:
”Stod nok en dukke, der var tre gange større, det var en gammel Chineser, som kunde nikke” (side 1, linje 26) her beskrive nikkedukken som stor.
Skriv et svar