Hyrdinden og skorstensfejeren | Analyse | H.C. Andersen

Indledning
Eventyret Hyrdinden og skorstensfejeren er skrevet i 1845 af H.C. Andersen, og dette eventyr er et kunsteventyr. Eventyret er skrevet i Romantikkens periode, og er dermed præget af flere genretræk fra Romantikken, som er følelser, kærlighed og længsel.

Og der er en undergenre til dette kunsteventyr som er tingseventyr, som er en genre opfundet af H.C. Andersen. Det kan man se ved at Hyrdinden og skorstensfejeren begge er lavet af porcelæn, dvs. at ting bliver besjælet. Figurerne optræder som mennesker, altså får menneskelige egenskaber.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Biedermeier er forbundet med det nære og det og trygge miljø, med hygge harmoni og idyl, som i dette tilfælde er stuen og hjemmet.
Der er tryghed i stuen, og da de bevæger sig ud i den store verden, er der ikke længere tryghed, og de vil gerne tilbage.

Man får et billede af at stuen befinder sig i en overklasse hjem, da der er porcelæn1, skabet er fyldt med sølvtøj2, og møblerne er fine.

Man kan også finde forskellige metaforer i eventyret, som fx det mørke skab, stjernerne på himlen og kakkelovnen. Det mørke skab symboliserer det ukendte, det ukendte i stuen. Stjernerne på himlen symboliserer verden udenfor, den uendelige verden. Kakkelovnen symboliserer vejen til frihed, kommer til udtryk da hyrdinden og skorstensfejeren prøver at flygte.

Eventyret kan lægges ind i hjemme - ude - hjemme kompositionen. Ved at eventyret starter med at forgå i en almindelig stue fra 1845. Den starter hjemme i de trygge rammer i dagligstuen, hvorefter at Hyrdinden og skorstensfejeren vælger at flygte op gennem skorstenen til den vide verden.

” Nu er vi i skorstenen!" sagde han, "og se! se! ovenover skinner den dejligste stjerne!" Og det var en virkelig stjerne på himlen, der skinnede lige ned til dem, ligesom om den ville vise dem vejen3. Og her symbolisere stjernen lys, håb og glæde. Det kan også betyde at de er ude i det ukendte, i håb om at finde lykken, med håb og glæde.

Det er alt for meget!" sagde hun. "Det kan jeg ikke holde ud! Verden er alt for stor!

Når hun ser den store vide verden, bliver hun ramt af frygt, og søger tilbage til den trygge idyl derhjemme.