Indledning
Novellen ”Hyrdedrengen” er skrevet af forfatter Anton Nielsen i år 1861. Anton Nielsen var forfatter og uddannet skolelærer.

Han havde uddannet sig på Jonstrup Seminarium, hvor han dimitterede i år 1848. I år 1858, blot tre år før denne novelle blev udgivet, blev Nielsen forflyttet til Munkebjergby, hvor han stiftede bekendtskab med Ernst Trier (1837-1893), som var højskoleforstander.

Gennem Trier blev Nielsen grebet af Grundtvigianismen, der har til formål at gøre kristendommen nærværende og vigtig for danskerne1.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hjemme hos Hans’ familie, bor de i et lille, fattigt hus med en have, der er indrette så godt, at på trods af størrelsen er der plads til hvad de har brug for:

”Det er kun en lille Stue på to Fag; og dog er Pladsen benytte saa godt, at den er stor nok til Arbeiterværelse for Husmoderen, Studereværelse for hendes Herrer Sønner, naar de stave, Spiseværelse for 6 Mennesker om Dagen og Soveværelse for ligesaamange om Natten”4.

I dette lille hus bor en fattig familie. Moderen er husmor, faderen arbejder, de større børn studerer mens de mindre børn hjælper til med det huslige arbejde.

Ingen af dem har en høj uddannelse, og deres indkomst er ligeledes lav. Forholdet mellem personerne er til gengæld godt. Specielt mellem moderen og hendes børn.

Hans og hans moder har tydeligt et godt forhold til hinanden, hvilket især kan komme af alt den tid de bruger sammen: ”Moderen med sin Hans laa i den store Seng.

Skjøndt hun selv var sorrigfuld, fik hun dog trøstet ham, saa at han holdt op med at græde”5.

Forholdet mellem Hans og hans fader er ligeledes godt, taget i betragtning af at faderen arbejder meget.

Mellem faderen og moderen er forholdet ganske neutralt, hvilket også er et typisk træk fra Romantikken. Platonisk kærlighed er i fokus i den omtalte periode.

Sex bliver ikke nævnt på under nogen omstændigheder, og når Hans spørger om han må få lov at sove i ”den store Seng”, får han naturligvis lov. Hermed må faderen sove i Slagbænken.

Det fysiske miljø hos gårdejeren bliver ikke beskrevet særligt meget. Vi får at vide, da Hans skal til at spise, at han får serveret et stort fad på et langt bord:

”Han sidder derfor ene ved det lange Bord, men ved den nederste Ende. Madmoderen har sat et mægtigt Fad Grød for ham,”6.