Indledning
Sorg, smerte og fattigdommen, det er hvad vi læser i Novellen ”Hyrdedrengen”, som blev skrevet i 1861 af Anton Nielsen under perioden romantikken, og Novellen ”Hyrdedrengen” indgår i bogen fra landet.

Novellens tema er, at vise læseren historien om den 7-årige Hyrdedrengen, som ender med at arbejde som Hyrdedrengen, efter faderen finder jobbet til ham, da deres økonomisk tilstand er så dårligt, at faderen blev nødt til at få ham, i arbejde som 7-årige. Familien liver i fattigdom og sorg.

I historien følger vi den 7-årige hovedperson Hans. Hans’ liv kommer til at ændre sig helt, da vi får fortalt at faderen er ud og finde et job til Hans, da deres økonomisk tilstand er ekstremt dårlig.

Familien liver i fattigdom under romantisk. Vi ved at familien liver i fattigdommen på baggrund af deres livetilstand, og da de bliver nødt til at sende deres 7-årige dreng i arbejde, og det bliver fortalt direkte i teksten, at de liver ekstremt dårligt i forhold til de noble folk.

I Teksten bliver der fortalt om det miljø Hans, og familien liver i. ”Ved Sengetid titte vi ind i et fattigt Huns. Der er ikke Lys, men Maanen skinner saa klart, at vi kunne see Alt, hvad vi bryde os om”,

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Da det var tide til at Hans skulle gå med faderen, blev der ikke sagt så meget ved Afsked ”mellem Moder og Søn, men Taarerne i Øiet talte mere end mange Ord”

Hans udtrykker den smerte, og sorg han føler fordi han skal forlade hjemmet, og de følelser bliver udtrykket med de tårer han triller.

Moren havde også sorg, dog valgte hun, at håndtærer situation ved, at være trøstende og fortælle ham, at hvis han får problemer, så skal han bede til gud om hjælp, da familien ikke vil kunne hjælpe ham.

Her kan vi se tidstypisk træk fra romantikken, da man troede på, at gud var overalt, og det kaldes panteisme.

Da Hans ankom til arbejdssted, så havde han ”ikke megen Tid til at anstille sørgelige Betragtninger, thi hans Undersaatter gav ham nok at bestille”. Hans ny miljø befandt sig nemlig på en brakmark.

På denne brakmark, var den ene side Rug, og det andet side var Havre. På den her brakmark skulle han også passe på lam, og gås.

Hans skulle løbe frem og tilbage da ”Gjæssene nærede en stærk Tilbøielighed til den forbudte Havre, og Lammenes stadige Stræben gik ud paa at komme i Rugen”.

Det var en ny, og hektisk miljø for den 7-årige Hans. Hans havde magten over hele Brakmarken som hyrdedrengen, men ” han følte sig ikke lykkelig ved sin Magt”

og det er fordi ”han havde jo to Bevægeisespartier, der hver paa sin Viis vilde tiltage sig farlige Friheder - Friheder, som han gjerne vilde tilstede) for at faae Ro, men som han ikke turde give dem af Frygt for Stormagterne: hans Husbond, der eiede Rugen, og Naboen, som eiede Havren”.

Det giver os mere viden om Hans’ indre personkarakteristik, nu ved vi, at han er følsom, han har frygt, og at han er bange for at fejle. Vi ved, at han er bang for at fejle, fordi Hans begynder at græde, så siger Hus manden ” »Hvad Fanden gaar der dog af Drengen!

« udbryder Manden forbauset, »hvad brøler Du for”, så siger Hans at ”Moder havde sagt, at han skulde gjøre Alt, hvad de satte ham til; men nu havde de sat ham til at spise et stort Fad Grød, som han umuligt kunne overkomme”.

Så smiler Hus faren og moren, og siger ”Min lille Dreng, jeg meente ikke, at Du skulde spise det Altsammen.