Retorisk Analyse af 1. maj talen 2015 | Johanne Schmidt Nielsen

Indledning
Johanne Schmidt-Nielsen, daværende politisk ordfører for partiet Enhedslisten, skrev i 2015 en tale som blev holdt i fælledparken i København. Johanne Schmidt Nielsen fremførte denne tale foran de mange hundrede op mødte danskere, som ville høre hvad hun havde på hjerte.

Talen tager bl.a. udgangspunkt i daværende statsminister, Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen, formand for venstres måde at føre politik på, og hun har nogle helt klare holdninger til, hvordan vores samfund skal være og hvilke regler der skal gælde for virksomheder som Ryan air som også bliver nævnt i talen.

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Sproget indeholder ikke som sådan nogle svære eller komplicerede ord, men derimod benytter Johanne Schmidt Nielsen sig af nogle lidt utraditionelle ord såsom 4” hokuspokuslogik”

og ”abracadabra”, som er nogen lidt atypiske ord at bruge i en tale, men det giver alligevel lytterne en form for troværdighed og medvirker til, at de kan sætte sig lidt mere ind i hvad hun mener, i stedet for at bruge nogen svære politiske begreber.

Det gør talen lidt mere menneskelig og nede på jorden. Derfor kan man sige, at talens sprog kan forstås af alle. Det kan godt virke lidt som om, at det er en slags ”hate speech” til Radikale og højrefløjen og Ryanair, men i virkeligheden er det nok bare et wake-up call fra Enhedslistens side.

Kort inde i talen skyder Johanne Schmidt Nielsen da også med skarpt da hun siger følgende omkring Lars Løkkes arbejdsløshedspolitik 5” Nu er Lars Løkke jo godt nok en slags ekspert i det der med luksus.

Særligt hvis det er andre der betaler”. Uanset hvor uenig Johanne og Enhedslisten er i de Radikale og højrefløjens politik, er det super vigtigt og vitalt, at hun forholder sig professionelt og ikke synker ned på et uprofessionelt niveau hvor hun begynder at svine dem til.

Der er flere steder i talen hvor hun benytter sig af perspicuitas og evidentia som medvirker til, at talen er let forståelig for enhver, og at man som sagt kan sætte sig ind i tingene.