Indledning
Johanne Schmidt-Nielsen holdt den 1. maj i 2016 en politisk tale, med henblik om at overbevise den danske befolkning om, hvordan, ifølge hende, Venstre tager forkerte politiske beslutninger.
Gennem talen redegør Johanne for hvordan regeringen, med udgangspunkt i den daværende statsminister (Lars Løkke Rasmussen) fortærer vores såkaldte sikkerhedsnet, hvilket er med til at ødelægge velfærdsstaten.
Flere gange i talen kommer hun ind på hvordan nogle af de problematikker Danmark står over for kan løses, i fællesskab.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I forhold til appelformer er alle tre appelformer til stede dog er der primært gjort brug af etos og patos.
Etos kommer af at Johanne engang var politisk ordfører for Enhedslisten, hvilket giver hende en del troværdighed, mens patos kommer af at Johanne henvender sig til publikum, i og med, at hun mener at problemerne skal løses i fællesskab.
Det gør hun blandt andet ved at overbevise hendes lyttere, ved hjælp af argumentation. Allerede i starten af talen fortæller hun om en ung kvinde der har været igennem en hård periode og har derfor fået hjælp fra vores såkaldte sikkerhedsnet.
Derefter slår hun hårdt ned på, hvordan Lars Løkke og regeringen er ved at trevle sikkerhedsnettet op (side 1, linje 28 - 37).
Dette giver publikum en konkret person at have medlidenhed med, hvilket gør hendes tale nemmere at relatere til og appellere derfor til lytternes følelser.
Desuden bruger hun tre gange ”kære venner” (her er der tale om en anafor), som først og fremmest giver en stærk opfordring
da hun flere gange sætter fokus på hvordan hendes ”kære venner”, eller den danske befolkning skal stå op imod regeringen
men formår også at skabe en relation til lytterne da ”venner” føles mere nært og kærligt, dette understreger også det hendes opfordring om at stå sammen i et fællesskab om Danmark.
Skriv et svar