Indledning
Der sad engang et prismærke på den mælk, som jeg nu har hjemme i køleskabet.
Jeg går gennem min lokale Føtex cirka 2-3 gange om ugen, og jeg lagde mærke til prisændringerne på mælken i køleafdelingen.

For hver gang jeg passerede den køligste gang i butikken, var der et større og endnu mere gult skilt – og prisen den blev kun lavere. Fordi jo ældre man bliver, desto mindre er man værd.

Det er i hvert fald min følelse når jeg lader mine øjne glide over maleriet ”varen”. Hvad der ellers ligner en smuk, middelaldrene kvinde placeret ovenpå prisskilte, hvor ordet ”udsalg” næsten ikke er til at overse.

Uddrag
Ordet objektivisere kender nutidens befolkning, lidt for godt, hvis man spørger mig. Det er efterhånden sjældent, at man får lov at se et helt naturligt billede af kvinder

– hvor det er almindeligt at have lidt hårstubbe under armen, eller måske lidt rynker i panden. Selvom jeg har denne holdning, gør jeg intet selv for at ændre min aldersgruppes indtryk af hvad der er normalt.

Fordi tænk hvis jeg postede et billede hvor man kunne se lidt dobbelthage fra siden, som ellers kommer af et stort smil

– tænk hvis jeg ingen likes fik, tænk hvis folk overså det naturlige smil til fordel for den naturlige dobbelthage. Tænk nu hvis, er alt jeg tænker, når jeg skal poste et nyt billede.