Indledning
At læse litteratur har fra barnsben, været noget jeg har fundet gribende og betagende. Det var alt lige fra at få læst godnathistorier hver eneste aften, ingen undtagelse.
Til at sidde på min daværende studerende mors skød, og få læst komplekse eksamensopgaver højt . Selvom jeg intet ord forstod, fascinerede det mig. Både sproget og min mors kæmpemæssige indlevelse.
At interessen fra min side altid har været eksisterende, har med garanti også givet mig en betydelig fordel, både som barn, men helt klar også efter jeg er blevet ældre.
Jeg har i en meget ung alder udviklet et bredt og markant ordforråd, som alle år har skubbet mig i en positiv retning Litteratur kan være unik
da vi som læsere kan reflektere over tekster og gennem empati og identifikation, komme helt ind i skribentens litterære univers.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Alen Causevic’s hovedsynspunkt fastsætter, at litteratur kan spille en væsentlig rolle, når indvandrer integreres i samfundet.
Causevic anslår, at litteraturen indebærer enorm potentiale, men at den klart overses når det kommer til integrationsdebatten, der oftest kun fokusere på indvandrernes sproglige færdigheder som hovedmidlet til vellykket integration.
Dette mener Causevic ikke er nok. God og hensigtsmæssig integration kræver også kulturel træning, og dette mener han bla. kan opnås gennem litteraturens verden.
“Sprog er ikke nok. Der er akut behov for mere kulturel dannelse og deraf følgende horisontudvidelse. Her er litteraturen en glimrende fødselshjælper og følgesvend”.
Her mener jeg, at Causevic har fat i noget af det helt rigtige. Integration er langt mere end at lærer et givent sprog. Det omhandler at kultivere sig, forstå værdier og normer, og alt dette er litteraturens spidskompetence.
At læse litteratur, giver os en forståelse for mennesket, individet og for samfundets opbygning. Litteraturen giver os viden, og præsenterer læseren for en ny måde at se verden på, som vi ikke kan finde andre steder.
Skriv et svar