Indledning
Et arbejde uden nogen mening, kan være svært for mange at befinde sig i. Man skal bare arbejde i uvished uden regler eller tidspunkter, hvilket overlader et svært arbejde for ens fornuft og viden.
Dette bliver otte uvidne mænd i novellen ”hullet”, af Peter Seeberg, udsat for. Deres arbejdsformand beder blot mændene om at grave et hul, men dertil ikke flere krav.
”Go ahaed, grav et hul”, lød det bare fra ham. Denne arbejdsopgave har mændene meget svært ved at kampare, på trods af de frie tøjler.
Undervejs bliver de uenige om, hvordan hullet skal være, fordi der er otte forskellige hjerner, der siger noget forskelligt.
De prøver at diskutere sig frem til, hvad der giver mest mening, og er mest logisk, men med meget skepsis undervejs. De bliver ved med at finde arbejdet mere og mere meningsløst.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Handlingen bliver fortalt gennem en jeg-fortæller, som er en af arbejderne. Dette giver læseren en bedre forståelse og indblik i, hvordan følelserne og tanker er hos arbejderne.
Generelt bliver personerne beskrevet med et begrænset persongalleri, men alle deres forskellige typer og holdninger bliver beskrevet.
Fælles til dem alle er, at de prøver at finde en meningen med at grave hullet. Undervejs skifter flere af dem holdning til hele situationen.
De skiftes til at være den pessimistisk og den positive i gruppen.” Nej,« sagde han, »men jeres forkludrethed virker ind på mig.
Jeg er tilfreds med tingene som de er, men I kan ikke lade mig være i fred. Jeg beder jer jo ikke om noget” (146-147 s 4)
Deres forskellige holdninger og meninger påvirker hinanden i deres væremåder, og hvilken type i gruppen de er.
Jeg- fortælleren er fra starten meget skeptisk omkring det hele, og forudser allerede fra start, at det bliver et ubehageligt arbejde.
Arbejdsformanden Gravers bliver beskrevet som en egoistisk, der er fuld af mærkelige planer. ” »Go ahead,« sagde han så og svang med sin højre hammer, det absolut værste han kan finde på at sige for mig, men han gentog, det dumme dyr, »go ahead, grav et hul.” (l 12-13 s 1)
Han behandler arbejderne som slaver, der bare skal sættes i gang, hvilket også tydeligt kan afspejles på arbejdernes irritation og had til ham. Derudover beskriver han sig selv som en god arbejdsformand, og at hans arbejde er det bedste man kan få. ”
han havde et ekstra fint arbejde til os, som ingen nogensinde havde haft bedre, og som ingen skulle komme at klage over. ” (l 1-2 s 1).
Skriv et svar