Indledning
Mange lever i dag i en verden, hvor normer og værdier styrer livet. Dog vil mennesket på en eller anden måde opleve meningsløsheden igennem livet. Meningsløsheden finder som regel altid en ende.

Det vil vi i hvert fald gerne forestille os. I novellen ”Hullet” af Peter Seeberg, bliver meningsløsheden taget op og giver læseren en forståelse for, hvad meningsløsheden egentlig dækker over.

For ikke altid vil der være en mening med meningsløsheden. Nogle gange er meningen til det meningsløse så abstrakt, som at grave ned til kineserne.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I novellen møder vi syv mænd. Tape, Gringo, Drain, Jess, Graves, Herbert og jeg-fortælleren. Graves er chefen for de andre seks mænd, og er personen der sætter historien og konflikten i gang.

Forholdet mellem dem virker venligt og venskabeligt, det er tydeligt de har arbejdet sammen længe og kender hinanden godt. Konflikten og uenigheden mellem dem, starter første gang Tape kommenterer på hullet;

”Efter frokost sagde Tape, at han var sikker på at hullet ikke skulle være dybere” (1,24). Her opstår den første uenighed mellem dem.

Gringo var nemlig overbevidst om, at hullet skulle være dybere. Drain og de resterende tre mænd var derimod usikre på, om hullet enten skulle være større eller mindre.

Forholdet mellem de seks mænd bliver fra dette punkt anspændt. De er dog enige i at arbejdet hverken er fair eller behageligt for dem.

De mener der bør bruges maskiner og ikke håndkraft, at Graves ikke kommer tilbage og hele arbejdet er ulogisk og meningsløst.

Konflikten mellem dem ender dog ud i at de arbejdende mænd sætter sig på kanten af hullet og ikke gider at grave mere. Som Tape siger; ”Hullet kan jo gøres mindre igen” (5, 201-202).

Overvejende set, bygger novellen på den eksistentielle fortælling. Tilfælles for alle temaer samt de eksistentielle teoretikere, er at vi er sat i en verden vi ikke selv har valgt.

Vi må leve på disse betingelser, tage valg og leve med konsekvenserne deraf. Dette kommer også til udtryk i novellen ”Hullet”.

Grundtemaerne i novellen består både af at turde tage et valg, at opleve angst og fortvivle og følelsen af tomhed og intethed.

Disse grundtemaer kommer til udtryk i novellen, når vi ser diskussionerne om hvad mændene skal gøre med hullet eller ikke gøre.