Indledning
Novellen ”Hullet”, som er skrevet af Peter Seeberg i 1962, handler om en gruppe arbejdere, der får at vide af deres arbejdsformand Graves, at de skal grave et hul.
Arbejderne får dog ingen information, om hvor stort hullet skal være, hvor dybt det skal gå, eller hvor lang tid de skal grave
Efter flere dages graven, og diskussion om hullet, argumenterer en del af arbejderen for at fylde hullet til og grave et nyt
da de er blevet i tvivl, om de egentlig graver det rigtige sted og om hullets propositioner vil passe med Graves’ forventninger.
Graves kommer først tilbage efter tre dage, hvor han fortæller arbejdsgruppen, at hullet skal føre helt til Kina. Arbejdsgruppen vil gerne opfylde deres arbejdsformands opgave
og vælger derfor at grave videre. Med novellen ”Hullet” giver Peter Seeberg sit svar på, hvor vigtigt meningen bag livet er for mennesket.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Arbejdsgruppen graver dog videre, men de forskellige holdninger og meninger kommer dog hurtigt til udtryk: ”Det satte gang i diskussionen om hensigten med det hele.
Her delte vi os klart i parti med to-tredjedelsmajoritet og et mindretal, hvoraf de første hold på, at vi var i færd med grave grunden ud til en kælder til et hus.” (S. 2, linje 46-48).
Kontrasten mellem arbejdsgruppen vokser altså, hvilket udtrykker sig i de mange diskussioner, der opstår mellem arbejderne: »Jeg er ikke sikker på det
« sagde den lille Drain, »Graves kunne aldrig finde på den slags ting. Jeg tror, du kan være ganske rolig, Herbert. Hvorfor i alverden skulle
han finde på at holde os for nar. Det koster penge. Han smider ikke penge ud til ingen nytte.« (S. 2 linje 64-66).
Hverdagssproget som bliver brugt, gør at novellen virker mere realistisk og relaterbart. Der er dog stadig en fornemmelse af noget urealistisk bag handlingen i novellen.
At arbejdsgruppen får en opgave, uden noget svar på opgavens størrelse eller længde, virker urealistisk. Igennem handlingen bliver det klart at dette hul, gruppen er ved at grave, bliver deres livs fokus, da det afspejler deres behov for en mening i deres liv.
Gennem det lineære handlingsforløb, som ses da handlingen foregår kronologisk, går arbejdsgruppen altså fra at have et fælles mål, om at grave et hul
til at nu have hver deres individuelle holdning til hullet og dets formål. I starten af novellen fortælles gruppens holdning også som en fælles holdning, fremfor flere individueller holdninger:
Det var ingen rimelig arbejdsform, sagde Herbert, men vi fik jo vores løn, så̊ vi kunne i grunden være ligeglade med, hvor tosset det gik til.” (S. 3, linje 109-110).
Det ses også i sproget, som skifter igennem novellens handlingsforløb, at arbejderne går fra at være samlet som en enhed til at tænke individuelt.
Forfatteren går fra at bruge ”vi” og ”os” til at bruge ”jeg”, hvilket viser hvordan gruppen splittes yderligere. Til at starte med skrives der:
”Vi kørte af sted”, ”Vi luntede efter” og ”Der stod vi.”. Order ”vi” viser også at fortælleren er en del af arbejdsgruppen, da der f.eks. ikke skrives ”de”. Senere skrives der i stedet også: ”Sagde jeg”, hvilket viser den individuelle holdning.
Benyttelsen af ordet ”jeg” viser også, at novellen fortælles af en førstepersons- fortæller. Jeg-fortælleren påvirker læseren, ved at inddrage læseren i arbejderens holdninger og meninger, hvilket ses allerede i starten af novellen:
”For nogen tid siden sagde Graves, vor arbejdsformand, til os, at han havde et ekstra fint arbejde til os, som ingen nogensinde havde haft bedre, og som ingen skulle komme at klage over.
Jeg vil ikke påstå, at vi var særligt trygge ved disse lovprisninger, det drejede sig vel simpelthen om det værste møjarbejde, der kunne opdrives i syv miles omkreds.”
Skriv et svar