Indledning
Ytringsfrihed og etikette går hånd i hånd som to uadskillelige begreber. Som danskere har vi ret til at udtrykke vores holdninger, så længe det sker på en respektfuld måde.
Dette princip har også en lang tradition i Folketinget, hvor en anstændig debat stadig praktiseres i dag, inklusive brugen af høflige tiltaleformer og korrekte titler.
Men i de seneste år har der været en udvikling i sprogbrugen i det offentlige rum. Ifølge journalist og boghandler Rikke Viemose er sproget, der anvendes mod minoriteter, blevet så aggressivt, at det er på tide at bremse op.
Viemose er forfatter til artiklen "Stop med at nedværdige hinanden som idioter, aber og latterlige narrøve," offentliggjort i Politiken den 2. juli 2015.
I artiklen påpeger hun, at mobning synes at være blevet en ny folkesport i Danmark, men er situationen virkelig så alvorlig? Og kan vi tillade os at begrænse sprogbrugen i det offentlige rum?
Viemose's primære synspunkt i teksten er, at vi bør opføre os mere anstændigt i vores debatter i det offentlige rum. Ifølge hende er der sket en ændring i den danske mentalitet, som kræver opmærksomhed og refleksion.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Viemoses argumentation er også stærkt præget af hendes brug af eksempler, som gennemsyrer hele artiklen.
Hendes første eksempel handler om hendes egen mand, og dette eksempel giver artiklen en aktuel relevans, da det tager udgangspunkt i en sag, som stadig er frisk i mange menneskers erindring.
Samtidig virker det som en appel til troværdighed (etos), da hun opbygger tillid til sig selv som skribent. Ved at henvise til sin mand, der allerede er en vigtig del af sagen, træder hun selv ind i rampelyset som en person, der bør lyttes til - hun styrker sin egen position.
Men dette eksempel tjener også som en følelsesmæssig appel (patos). Læseren påvirkes følelsesmæssigt af de hårde angreb, hendes mand har været udsat for, og det skaber sympati for både forfatteren og hendes synspunkter.
Hun udtrykker det fx således: "Jeg har længe forsøgt at ignorere det had, som så mange har mod ham, men når det kommer så tæt på, føles det faktisk truende."
Et andet eksempel, hun inddrager, handler om hendes bedsteforældre, der tilhørte forskellige minoriteter, men alligevel opførte sig anstændigt.
Hun skriver: "For alle mine bedsteforældre (...) gjaldt det, at de prioriterede høflighed, anstændighed og ordentlighed over alt andet." Dette konkrete eksempel bruger hun til at understøtte sin påstand om, at mentaliteten har ændret sig over tid.
Samlet set bruger Viemose disse eksempler som stærke værktøjer i sin argumentation. De giver artiklen troværdighed og aktualitet, samtidig med at de appellerer til læserens følelser og sympati.
Ved at inddrage både personlige erfaringer og historiske sammenhænge styrker hun sine synspunkter og skaber en dybere forståelse for, hvorfor det er vigtigt at tage sprogets nedladende brug alvorligt.
Skriv et svar