Indledning
I dagens Danmark deler flere og flere mødre deres døtres helt fantastiske egenskaber gennem de sociale medier i en kamp om likes og delinger, hvilket fører til selvoptagede døtre, med manglende virkelighedssans.
Der er der i al fald ingen tvivl om, at Michael Robak mener i sin klumme, “Stop nu med at kalde jeres døtre for »prinsesser«” bragt i Alt For Damerne d. 11. august 2015.
Her er det tydeligt, at han mener, at kvinder bør overveje, hvordan de både omtaler og tiltaler deres døtre.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det understreger Robak, da han i en metafor skriver, når “ de kommer radbrækkede på arbejde, fordi de har sovet på en ært, bliver de bedt om at tage en Panodil og komme i sving.” (s. 2)
Han synes ikke, at de fine fornemmelser og troen på at være noget særligt hører hjemme på arbejdsmarkedet eller nogle steder i samfundet. Man får en fornemmelse af at Robak er stor fan af janteloven.
Jeg undrer mig over, om Robak overhovedet vil tillade, at vi giver vores børn selvtillid? For er intentionen bag omtalen af døtrene som prinsesser ikke blot at give dem selvtillid og gøre dem glade og stolte
så de præsterer bedre og får det bedre med dem selv? I et samfund med sociale medier og konstant udefrakommende kritik og forventninger, er det vel en mors rolle at støtte og glæde sin datter?
Selvom Robak mener, at “Fine fornemmelser ikke er en spidskompetence, der efterspørges – nogen steder.” (s. 2) så efterspørger man vel heller ikke piger, som ikke tror på dem selv eller går rundt og er usikre?
Hvor er grænsen mellem at give pigerne den selvtillid, som det kræver at stå ved sin ret og præstere og føle sig noget værd, og give pigerne falske forventninger?
Der er ingen tvivl om, at mødrene gør det i den bedste mening, hvilket Robak også er enig i. Spørgsmålet er bare, hvordan man giver pigerne den selvtillid.
Skriv et svar