Indledning
Hofstede har udviklet en teori som undersøger en kultur, og sammenligner de enkelte landes kultur med andre kulturer.
Hofstedes undersøgelse giver et godt billede af landet, samfundet og folket, og giver os bedre forståelse af vores egen og andres kultur.
Alle samfund har regler, værdier og symboler, som adskiller sig fra andre. Derfor taler vi ofte om, at samfundet har forskellige kulturer.
Det er umuligt at komme uden om Hofstedes kulturdimensioner, når det drejer sig om undersøgelse af kulturelle forskelle.
Hofstede undersøgelse viser, at folk har regler, værdier og symboler på et regionalt og nationalt niveau.
Disse regler, værdier og symboler påvirkede adfærden, som ikke forsvinder over tid. De kulturelle mønstre er det, som vi kalder Hofstedes kulturdimensioner.
Indholdsfortegnelse
HOFSTEDES KULTURDIMENSIONER 2
- INTRO: 2
- MAGTDISTANCE INDEKS – PDI – POWER DISTANCE INDEX: 3
- INDIVIDUALISME INDEKS – INDIVIDUALISME VERSUS KOLLEKTIVISME – IDV: 4
- MASKULINITETS INDEKS – MASKULINITET VERSUS FEMININITET – MAS 6
- USIKKERHEDSUNDVIGELSE INDEKS – INDEKS FOR USIKKERHEDUNDGÅELSE – UAI 9
- LANGDISTANCE INDEKS – LANG- MOD KORTVARIG ORIENTERING – LTO 10
- OVERBÆRENHED INDEKS – OVERBÆRENHED VERSUS BEGRÆNSNING – IVR 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Magtdistancen beskriver magtforskelle i landet. I nogle lande accepteres store forskelle mellem f.eks. chef og medarbejder hhv. lærer og elev. Disse lande har en høj magtdistance, og er ofte mere elitære og bureaukratisk.
Magtdistance henviser til graden af ulighed, der findes – og accepteres – mellem mennesker med og uden magt.
Magtdistance måler i hvilken udstrækning de mindre magtfulde medlemmer i en organisation (eller anden social enhed, som fx en familie) accepterer og forventer, at magten er ulige fordelt.
- En høj PDI-score indikerer, at et samfund accepterer en ulige, hierarkisk magtfordeling, og at folk forstår “deres plads” i systemet.
- En lav PDI-score betyder, at magten deles og er vidt spredt, og at samfundets medlemmer ikke accepterer situationer, hvor magten er uensartet fordelt.
I de lande, som scorer højt i denne måling (fx Malaysia og Panama – 100), kender de enkelte ”deres plads”, hierarkisk tænkning er i højsædet, og der er en vis tilbageholdenhed med at ytre sig.
Ledere og medarbejdere har en stor distance til hinanden, og kommunikation strømmer med respekt fra top mod bund og omvendt.
I lande, der scorer lavt på magtdistance (Østrig og Danmark 18), deles magten, og man betragter sig som ligemænd. Ledere betragtes som kolleger og er meget tilnærmelige.
Skriv et svar