Indledning
Novellen ”Hjulet” er udgivet i novellesamlingen ”Eftersøgningen og andre noveller” i 1962, og er skrevet af forfatteren Peter Seeberg.
Peter Seeberg fortæller i ”Eftersøgningen og andre noveller” om absurde hverdagskonflikter, hvor der oftest ikke fremstår en klar løsning, men er noget læseren, skal vurdere.
Forfatteren blev inspireret af tidens modernisme og absurdisme, som førte til novellesamlingen, som er skrevet i et simpelt og enkelt fremmedartet sprog i et gådefuldt univers.
I Peter Seebergs tekster er personerne som regel fremmedgjorte over for sig selv. Det fremgår heller ikke tydeligt, hvad årsagen er til deres tilstand.
Personerne har dog ofte været udsat for en eller en form for tab. Novellen ”Hjulet” handler om hovedpersonen, Djap som mister sin kone
hvorefter hans livsglæde forsvinder i en periode, indtil han modtager et hjul i gave. Hjulet ændrer hans liv, og han genfinder sin livsglæde efter sit tab.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dog understreger de også menneskets ensomhed og fremmedgjorthed i verden. Som tidligere nævnt bliver man præsenteret for hovedpersonen, Djap som mister sin kone.
Han spiller skak hver aften på cafeen, indtil hans kone går bort. I de efterfølgende tre uger kan han ikke komme ud af sin seng, og har mistet livsmodet.
Da han har været væk fra skak så længe, kan man tolke, at han har mistet en del af sin identitet, da skak var en stor del af ham, da hans kone var i live.
Hans liv var altså præget af rutiner og vaner før konens død. Eftersom konen og rutinerne ikke er til stede mere, mangler Djap en mening med livet.
Han begynder at have en negativ holdning, da han møder kammeraterne igen, som han spiller skak med på cafeen.
Alt som førhen var godt, bliver nu omtalt som noget negativt , og kammeraterne beslutter derfor at holde en stor fødselsdag for ham:
”festligholde hans fødselsdag med det bedste, der kunne opdrives, lutter friske ting, efterprøvede for sundhed og renhed af førsteklasses kendere.
Men til ingen nytte.” Man kan altså se, hvor ihærdigt de prøver, at få Djap til at være positiv, men de materielle goder som bliver beskrevet, bliver han altså ikke glad for.
Det er derimod hjulet, som han modtager i fødselsdagsgave, der får ham til at ændre sin holdning til livet.
Man kan sige, at han finder lykken i meningsløsheden i form af hjulet. Det er altså det tilfældige og absurde, der gør ham glad igen.
Han går så langt, at han flytter ud af byen for at hjulet kan ”få” det bedre. Han ender med at slå sig ned ved et hus ude på landet, da den er tæt på en landevej. Han fravælger altså sin omgangskreds fra byen til fordel for hjulet.
. Hjulet bliver altså en form for erstatning for konen, som han vil gøre alt for. Man kan tolke, at han kan spejle sig i hjulet, da den er meningsløs uden et køretøj, og han er meningsløs uden sin kone.
”Her levede Djap af ingenting, men efterhånden i kraft af små honorarer for at trille med hjulet for folk, der gerne ville se en mand, der fandt fornøjelse ved det.”
Skriv et svar