Indledning
1. National identitet i 1800-tallet
I begyndelsen af 1800-tallet havde Danmark ledt mange historiske nederlag, der splittede danskerne og deres værdier på nationalt plan.
Landet havde forhenværende gennem oplysningstiden været en forholdsvist indflydelsesrig helstat, der rådede over mange lande og nationer.
Da Danmark tabte Slaget på Reden mod England i 1801, gik fallit som følge af Napoleonskrigene mellem 1807-1814, og mistede Norge til Sverige i 1814, stod danskerne tilbage med en skærpet national stolthed
der skulle genetableres af nationen selv gennem nationalromantisk litteratur og nationalliberalistiske tanker.
I min DHO opgave vil jeg præsentere en uddybet historisk redegørelse for de centrale begivenheder, der fandt sted i begyndelsen af 1800-tallet.
Her vil jeg lægge fokus på de historiske begivenheder, der kan have været grundlaget for nationalromantikkens opståen. Efter opsummering af disse historiske begivenheder, vil jeg redegøre for nationalromantikken som en litterær strømning.
Herefter vil jeg lave en dansk litterær analyse af Adam Oehlenschlägers fædrelandssang ”Der er et Yndigt Land” ved efterfulgt af en historisk kildekritiske analyse af mine to selvvalgte kilder med fokus på, hvordan national identitet er fremtrædende del af 1800-tallets Danmark.
Kilderne er Orla Lehmanns national liberalistiske tale ”Danmark til Ejderen” og H.C Ørsteds brev til Adam Oehlenschläger kaldet ”Om Københavns Bombardement”. Til slut vil jeg diskutere hvorfor den nationale identitet var så central i 1800-tallets Danmark.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Danmark i 1800-tallet
1. Redegørelse for centrale historiske begivenheder 3
2. Karakterisering af nationalromantikken 4
3. National identitet i 1800-tallets Danmark
1. Digtanalyse af Der er et Yndigt Land 5
2. Historisk kildekritisk analyse af to selvvalgte kilder:
2.1 Kildekritisk analyse af Orla Lehmanns tale Danmark til Ejderen 7
2.2 Kildekritisk analyse af H.C Ørsteds brev Om Københavns Bombardement 8
4. Diskussion
1. Svag nation med stærke værdier… 8
5. Konklusion
1. Den danske historie skaber nationalromantikken 9
6. Litteraturliste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Der er et Yndigt Land” er en fædrelandssang skrevet af Adam Oehlenschläger (1779-1850), der først udkom under navnet ”Fædrelands-Sang” i 1819.
Han fik sit gennembrud med digtet ”Guldhornene”, der udkom i 1802. Adam Oehlenschlägers gennembrudsdigt markerer begyndelsen på den danske romantik, hvor kærligheden, historien og naturen var vigtige faktorer.
8 Vi kan identificere, at det er lyrik, ud fra den måde, at teksten består af en række verslinjer med en afgrænset længde. Ift. Hver verslinje har fire til seks ord og hver strofe består af 6 verslinjer.
Digtet består af 12 strofer a 6 vers. Man gentager hver tredje verslinje i hver strofe. Digtet har derfor en meget bunden versrytme, som gør det traditionelt.
Man kan også se den bundne versrytme på digtets enderim, der er ABA enderim. Enderimene kan vi se et eksempel på i første og tredje vers i strofe 2.
Her slutter 1. vers med ordet ”tid”, mens 3. vers slutter med ordet ”strid”, sidste ord i andet vers ikke rimer med sidste ord i først og tredje vers.
Digtets indre komposition er en cirkel. Digtets første strofe og sidste strofe ender nemlig på samme måde i de to sidste verslinjer i begge strofer.
Hovedmotivet i digtet er Danmarks skønhed og grundlæggende værdier, som landskabet, historien, sproget, vores kongehus og folket.
Digtet passer derfor perfekt ind i nationalromantikken som litterær strømning. Her er hver af de individuelle grundlæggende værdier et detaljemotiv, der tilsammen synliggør digtets tema, som er national kærlighed.
Hver strofe handler således om ét detaljemotiv, der karakteriser nationalromantikken i Danmark. Det første detaljemotiv, der kommer til udtryk, findes i strofe 1.
Det handler om Danmarks billedskønne landskab. Det ses i vers 2, hvor vi hører om Danmarks ”brede bøge”, hvilket referer til, hvordan bøgetræer præger det danske landskab.
Samtidig møder vi en landskabsbeskrivelse i vers 4, der giver udtryk for landets bakkede landskab. Til sidst i strofen i vers 5 og 6 får vi også en introduktion til Danmarks historie.
Her bliver landet nævnt som ”gamle Danmark”, mens det også beskrives som ”Freias Sal”. Man kan herved forstå, at Danmark har været har været storslåede siden vikingetiden, hvor man var asatroende.
Strofe 2 er den eneste strofe i digtet, der er skrevet i datid. Tekstens tone er meget nationalkærlig, og man får en fornemmelse af følelsesmæssig tilknytning til landet, når vi læser digtet.
I digtet er der mange sproglige billeder, som personifikationer, besjælinger og metaforer, der bidrager til digtets nationalromantiske fokus. I strofe 4 vers 1 møder vi en personifikation.
Her bliver det abstrakte begreb sprog tilskrevet de menneskelige egenskaber styrke og blødhed. I næste vers, vers 2, møder vi ligeså endnu en personifikation, hvor det abstrakte begreb tro bliver tilskrevet egenskaberne renhed.
Besjælinger kan også findes i teksten. Dette kan ses i strofe 3 vers 3, hvor løvet tilskrives den menneskelige kvalitet, at kunne stå. I strofe 5 vers 4 er der endnu en besjæling.
Snekken, et krigsskib, bliver beskrevet som at gå sin stolte vej, hvilket også er at give et konkret genstand menneskelige egenskaber.
Besjælinger af konkrete genstande er også en gennemgående del af romantisk lyrik. Her bruges den til at vise, at Gud lever i alt.
Derfor præger det også dette digt i høj grad, hvor det får naturen til at fremstå levende og idyllisk. 9 I strofe 11 møder vi en sammenligning.
Her bliver Kong Frederik 6. Sammenlignet med den danske sagnkonge Fredegod. Fredegod var en konge der ifølge hans sagn havde en meget fredelig regeringstid.
Dette betyder at Adam Oehlenschläger fortæller, at Kong Frederik 6. er en regent, der sørger for fred i Danmark. 10 Der er mange anaforer i digtet.
Her møder vi i strofe 3 en anafor, da der verslinjerne 3, 4 og 5 alle sammen begynder med ordet ”og”. Vi møder også en anafor i strofe 8, hvor de tre sidste verslinjer alle sammen begynder med ordet ”Ei.”
Vi kan finde lydord, der ikke rimer på skrift, men rimer, når de siges i strofe 8 vers 1 og 3. Her rimer ordene ”ei” og ”Blomstermai” kun mundtligt.
Der bliver brugt mange tilstandsverber i digtet til at skabe en glædefuld og stolt stemning.
Skriv et svar