Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 2
Kompendiet 3
Historiefagets begreber 4
Problemformulering og problemstillinger 8
Historiefagets metoder 10
Kildekritik 10
Om kildekritik 12
Spørgsmål til kilden 15
Troværdighed & tendens / modtendens 18
Historiens udvikling - Aktør / struktur 20
Analyse af billeder, fotografier og tegninger 24
Teknologi som historisk spiller under imperialismen 26

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I dette kompendium er der en række lærebogs-tekster, der kan anvendes ved introduktion af histo- risk metode.

Nogle analyseredskaber vil være eleverne bekendt fra bl.a. samfundsfag, dansk og øv- rige sprogfag. Her er fortrinsvist medtaget dem, som knytter sig direkte til historisk metode.

Der er et kort afsnit om billedanalyse, omend dette forudsættes kendt fra andre fag. Digtanalyse forud- sættes kendt fra sprogfagene.

Som indledning er der gengivet Systimes overordnede tekst om hi- storiefagets begreber og metode.

Som eksempel på en kobling mellem sociologi og historie er der medtaget en tekst fra Systime om teknologiens betydning for udviklingen af den europæiske impe- rialisme og kolonialisme.

---

Kronologi
Historie er det fag i KS, der er mest optaget af årstal og datering. Det skyldes fagets interesse for kronologi.

Kronologi betyder "læren om tiden", og handler om at kunne tidsfæste begivenhe- der. Man kan fx tidsfæste terrorangrebet i USA til den 11. september 2001.

Men denne dato giver ikke i sig selv et kronologisk overblik. Man bliver nødt til at sætte det i forhold til noget andet for at kunne forstå sammenhænge mellem forskellige begivenheder.

Årsagsforklaring
Kronologi skal ikke kun gøre os i stand til at datere begivenheder i forhold til hinanden. Krono- logien kan også pege på, hvilken sammenhæng, der er mellem begivenheder.

Vi så fx, hvordan der kan siges at være en sammenhæng mellem USA's militære tilstedeværelse i Mellemøsten fra 1990'erne og terrorangreb i Vesten i dag.

Man årsagsforklarer, når man viser, at der er en forbindelse mellem to begivenheder, sådan at en begivenhed (årsag) forårsager en eller flere andre begivenheder (virkning).

I historie skelner man mellem to typer årsager, nemlig de bagvedliggende og de udløsende årsager.

De bagvedliggende årsager er de dybere og mere langsigtede årsager til en begivenhed.

Det kan fx være politiske eller økonomiske forhold. De er nødvendige, men i sig selv ikke altid til- strækkelige betingelser for at noget finder sted. Der er ofte noget, der udløser hændelsen.

Den udløsende årsag er den umiddelbare anledning til begivenheden.
Uanset om man skelner mellem bagvedliggende og udløsende årsager, vil man under alle om- stændigheder opdage, at de fleste begivenheder ikke kun har én årsag.

Det er ofte en kombi- nation af eller vekselvirkning mellem flere årsager, der forårsager en bestemt udvikling. Den nedenstående forklaringsmodel peger på forskellige typer af bagvedliggende årsager.

---

Identitetsskabende historiebrug: At bruge historien til at fremme en jeg- eller vi-følelse hos personer, grupper eller nationer. Man fremhæver forhold i nutiden som afgørende for, hvem vi er i dag.

Det kan fx være en film om de danske modstandsfolk, der fremmer synet på danskere som et frihedselskende folkefærd eller monumenter over krige, der skal skabe stolthed over den nationale historie.

Underholdende historiebrug: At bruge fortiden til at underholde og fornøje fx ved hjælp af dramatiserende elementer i film, i computerspil eller i reklamer.

Legitimerende historiebrug: At bruge historie med henblik på at legitimere bestemte handlin- ger eller ideologier. Denne historiebrug kan have til formål at retfærdiggøre og få opbakning til en bestemt politik ved at henvise til fortiden.

Videnskabelig historiebrug: At bruge historien til at informere, dokumentere, analysere og dis- kutere fortiden ved hjælp af historiefaglige metoder og teorier.

Man kan også tale om historiebrug, når en bestemt gruppe husker noget på en bestemt måde.

Det kalder man kollektiv erindring, der betegner en gruppes fælles hukommelse eller et lands erindring om fortiden. Alle fællesskaber har en kollektiv erindring, da det er med til at skabe gruppens identitet.

Disse erindringer dækker også de perioder og begivenheder, som man ikke selv har oplevet. Fortiden bidrager derved til en nutidsforståelse af, hvem vi er som nation.

Men i den kollektive erindring er der også glemsel. Begivenheder, vi ikke er stolte over, skrives ofte ud af den kollektive hukommelse. Det er også vigtigt at forholde sig kritisk til, hvordan fx medier, film og politikere bruger fortiden.

Forskellige mennesker kan fortolke den samme begivenhed forskelligt, men det betyder ikke, at alle tolkninger er lige gyldige. Når man ændrer, fordrejer, reviderer eller sletter fortiden, er der tale om misbrug af historien.