Økonomisk metode | Noter IØ

Indledning
Når du hører ordet 'metode', så forbinder du det næppe med faget international økonomi. Umiddelbart tænker du måske på de metoder

du bruger i fitnesscenteret for at komme i form, eller de metoder din far bruger, når han skal få juleanden til at blive lækker sprød og saftig.

Men man kan altså også tale om de metoder, man benytter, når man arbejder med et fag som international økonomi.

En stor del af tiden i dette fag har vi fokus på, hvordan den globale og den nationale økonomi fungerer. Det gør vi bl.a. ved at se på økonomiske nøgletal

der giver et indblik i, hvordan økonomien udvikler sig. Det er her, at vores økonomiske metode kommer ind i billedet.

Vi anvender nemlig her nogle forskellige metoder til at behandle disse nøgletal. Centralt i dette metodekapitel står derfor indsamling og behandling af økonomiske informationer.

Hvad betyder metode:
- Metode er noget man gør noget på. Metode handler om de værktøjer man har brugt til at undersøge problemformuleringens spørgsmål med. Det er den måde, du fremskaffer og analysere din data på.

Indholdsfortegnelse
Økonomisk metode 1
Kap. 27 1
27.1 Indsamling af økonomisk information 2
Kvantitativ og kvalitativ metode 2
Databaser 2
Kildekritik 3
27.2 Databearbejdning 3
Tabeller og grafer 3
Beskrivelse af data 4
27.3 Analyse af data - inddragelse af økonomisk teori 5
Årsager og kausalitet 5
Inddragelse af økonomisk teori 5
27.4 Forklaringsmodeller 7
Beskrivende oversigtsmodeller 7
Forklarende sammenhængsmodeller 7
27.5 Komparativ metode 7
27.6 Induktiv og deduktiv metode 8

Uddrag
I forbindelse med vor søgning efter informationer er det vigtigt at have for øje, om nøgletallene nu også er fra pålidelige kilder.

Du tænker måske: Hvem kan dog have interesse i at snyde med fx BNP-væksten eller regnskabet for statens finanser?

Men ofte ser man, at udbydere af økonomiske data har en politisk ideologi som udgangspunkt for de præsenterede data.

Tænketanken World Economic Forum offentliggør fx hvert år en liste over landenes konkurrenceevne, som her vurderes ud fra forskellige nøgletal (World Competitiveness Index).

Da tænketanken har et liberalt udgangspunkt, så er et højt skattetryk noget, der giver et land et minus i karakterbogen, om end der ikke er enighed blandt økonomer om, hvorvidt et højt skattetryk er skadeligt for konkurrenceevnen.

Et højt skattetryk finansierer jo en stor offentlig sektor med gratis sundhedsydelser og uddannelse – hvilket kan gavne konkurrenceevnen.

Omvendt er websitet Leksikon.org et website, som beskriver virkeligheden ud fra et ekstremt venstreorienteret synspunkt. Det kan du hurtigt konstatere ved fx at tjekke opslag for henholdsvis Dansk Folkeparti og USA.

Økonomi er som bekendt en samfundsvidenskab, som har politiske undertoner, man skal være opmærksom på.

Det gælder især, når man opsøger data fra tænketanke som fx Cepos (neoliberal) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (socialdemokratisk), som har et ideologisk udgangspunkt.

Ofte har man set regeringer offentliggøre nøgletal, som 'sminker' landets økonomiske situation for at kunne fremstå bedre i vælgernes øjne.

Grækenland er et godt eksempel. Grækerne pyntede (dvs. snød!) med centrale nøgletal, da de i begyndelsen af 00'erne søgte om optagelse i euroen.

'Pynteriet' fortsatte op gennem 00'erne, indtil man i 2009 pludselig opdagede, at grækernes underskud på statsfinanserne var markant større, end de selv havde påstået.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvem der har leveret nøgletallene. Er leverandøren pålidelig? Eller kan leverandøren tænkes at have en skjult dagsorden? Er leverandøren præget af en politisk ideologi, som kan tænkes at påvirke data?

---

Det er en vigtig del af den økonomiske metode, at man kan skabe overblik over en række data. Ønsker man fx ud fra tabel 27.1 at beskrive BNP-væksten i den viste periode, så bør man her prøve at inddele nøgletallene i nogle delperioder.

Når det gælder økonomisk vækst, er det naturligt at inddrage begreberne høj- og lavkonjunktur, som er defineret i afsnit 1.1. (figur 1.4).

En beskrivelse af den økonomiske udvikling i Danmark kan lyde således (idet vi husker, at Danmark har stabil vækst i feltet 1-1½ pct. stigning i BNP, mens en vækst på over 1½ pct. indikerer højkonjunktur). '

Danmark havde i årene 2005-2006 en kraftig høj konjunktur, hvorefter finanskrisen medførte en lavkonjunktur i perioden 2007-2009.

Årene 2010-2011 er præget af en moderat højkonjunktur efterfulgt af to kriseår. Fra 2014-2016 er Danmark igen inde i en moderat højkonjunktur'.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu