Indledning
Grønland blev i starten af 1700-tallet koloniseret af den danske præst Hans Egede. Fra 1720’erne og frem til 1979 har Grønland fungeret som dansk koloni, indtil de i 1979 fik hjemmestyret, der resulterede i en overdragelse af en række ansvarsområder, som i læng-den skulle resultere i et mere selvstændigt Grønland.
De hører fortsat under det danske kongehus, og er også repræsenteret med 2 mandater i det danske parlament. Siden har Grønland fået mere og mere selvstændig magt.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemstillinger
3.
Perspektivering
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I kildeteksterne er det gennemgående tema overvejende meget Grønlands selvstændighed, og hvordan de er eller kan blive i stand til at være selvstændige.
Kilderne vurderer, om det er rationelt, at et så lille folk med så store geografiske områder skal være selvstændigt, og om det er muligt for dem at opretholde selvstændighed.
Kilden er især relevant, da den giver et præg på, hvordan kritikerne af Grønlands selvsty-re argumenterer for, at Grønland skal høre under Danmark endnu.
Petersen fokuserer som sagt især på den fejlende socialpolitik, men nævner også, at Grønland har potentiale til at blive selvstyrende, såfremt Danmark kan agere på vegne af deres socialpolitik og sætte nogle krav.
Tredje kilde er skrevet af Ulf Thorup, som er direktør for en træfældnings- og anlægsgartnervirksomhed i Farum. Artiklen, ”Vi bør ikke afstå Grønland”, er udgivet i Jyllands-Posten d. 9. december 2008, og den retter ligesom bilag 2 en kritik på Grønlands selvstyre.
Den erhvervsdrivende Ulf Thorup har som Petersen også en subjektivitet i sin artikel, idet han bliver stærkt påvirket af de potentielle naturressourcer, der måtte findes i Grønlands undergrund.
Han har modsat Petersen en økonomisk tilgang til diskussionen om Grønlands selvstyre. Han opsummerer problemerne ved at nævne: ”Grønland behøver at være en del af en større helhed politisk, økonomisk, militært, uddannelsesmæssigt og kulturelt.”
Thorup forsøger at argumentere for, at det er i Grønlands interesse at være en del af Danmark, men artiklen gennem, synes han at tænke på, hvor lukrativt det kan være for Danmark, hvis man kunne få del i de potentielle underjordiske rigdomme.
Thorup argumenterer på et tidspunkt stærkt for, at hvis Grønland forbliver selvstændigt, vil andre lande interagerer med nationen.
Han nævner: ”Hvis Grønland bliver selvstændigt, vil det behøve andre lande til at udvikle og beskytte sit territorium. USA, Canada, Rusland og Norge er kandidater.”
Dermed bekymrer han sig for, at hvis Danmark læner sig tilbage, vil andre nationer muligvis splitte Grønland i atomer for at komme nær dets skatte.
Artiklen er meget relevant, idet den ligesom Tina Petersen har en holdning til, at man i Danmark ikke bør afstå Grønland. Derimod ligger fokus et helt andet sted, da man i stedet for at kigge på de socialpolitiske problemer, derimod fokuserer på de økonomiske gevinster, som kunne finde sted.
Fjerde bilag er en artikel af chefredaktøren for Weekendavisen, Anne Knudsen, som er skrevet lige i kølvandet på afstemningen om Grønlands selvstændighed, d. 28. november 2008.
Knudsen har modsat de to øvrige bilag en holdning til, at Grønland skal være en nationalstat, og at de skal bygge deres egen identitet nu.
Knudsen er meget fortrøstningsfuld på vegne af Grønland, men hun nævner stadig, at Grønland har nogle konkrete problemer, man skal imødekomme.
I takt med at der synes at være større og større muligheder for at udvinde de mange ressourcer, som man regner med, ligger i Grønlands undergrund, skal uddannelsessystemer udvikles, så man som grønlænder ikke behøver rejse til eksempelvis Danmark for at blive geolog eller biolog.
Det er bl.a. disse uddannelser, Knudsen påpeger, man vil mangle i fremtiden pga. Grønlands potentielle naturressourcer.
Derudover skal man imødekomme problemet om de interne identitetsforskelle, idet der er markant forskel i forhold til holdningen om Grønlands selvstyre, hvis man kigger på forholdene mellem øst og vest, nord og syd samt bygder og store byer.
Knudsen har i udgangspunktet hverken politisk eller økonomisk interesse, men det er tydeligt, at hun tager et subjektivt standpunkt, idet hun snakker varmt om Grønlands selvstyre og negligerer nogle af de problemer, Thorup og Petersen nævner.
Skriv et svar