Indledning
HAY blev etableret i 2003 af Rolf HAY, HAY producere både møbeldesigns og møbelaccessories. HAY har arbejdet sammen med mange kendte designere og 2 år efter de blev grundlagt, var der overskud.

HAY har tre butikker i DK, en i Norge og et stort netværk til hele verdenen. Redegør for HAYs idé For at redegøre for HAYs idé vil jeg lave en SWOT-analyse, den vil jeg også bruge i spm. 3 til at lave en TOWS-analyse med.

Jeg vil først lige kørt uddybe nogle punkter i mon SWOT-analyse. Under muligheder, hvor der står ''Dansk møbeldesign'' ­ verdenskendt, mener jeg at dansk møbeldesign er noget mange lande verdenen kender til. F.eks. ved hele Europa hvem Arne Jacobsen er, og mange andre lande.

Stigende tendens til at vise sine penge, med den mener jeg at der er mange mennesker som er begyndt at vise deres formue, deres status igennem møbeldesign, mange vil gerne vise på en diskret måde, hvor rige de er.

Der har også bare været globalt en stigende interesse for design. Under trusler har jeg finanskrisen, man kan læse i den artikel jeg har sat som fodnote 4, at IKEA har haft vækst under finanskrisen, altså substituerende produkter kan tage markedsandele fra designmøbler under krise.

Under trusler er der også et punkt der hedder specielle produktionsmetoder, f.eks. dengang HAY lavede Blow-stolen, der skulle de finde en smed der kunne lave en støbeform OG finde en fabrik der havde maskinel til selve produktionen.

Indholdsfortegnelse
Bilag 1 ­ SWOT-analyse
Bilag 2 ­ Porters Five Forces
Bilag 3 ­ TOWS-analyse

Uddrag
Alt i alt er der hård konkurrence på det danske møbelmarked og designermøbelmarked, der er mange udbydere som kæmper om markedsandele.

Tit ville man også have præferencer for at købe ''discount'' (IKEA) for at have råd til andre ting f.eks. rejser og sådanne ting.

Det kræver altså bl.a. god markedsføring, kendskab til branchen og have gode kontakter, for at kunne overleve på markedet.

Analyser og vurder HAYs muligheder for at opnå fremtidig vækst HAY har brugt flere forskellige vækststrategier for at opnå den vækst de har haft.

De har brugt strategisk alliance hvor HAY har arbejdet sammen med andre designere f.eks. Jacob Wagner, Louise Campbell osv.

Her har de altså arbejdet sammen om produkter, og fået nogen stordriftsfordele ved produktudvikling og markedsføring.

Udover strategisk alliance har de brugt Ansoffs vækstmatrix, som kræver at der er noget nuværende, altså enten marked eller produkt, også kaldet intensivering. Her har HAY brugt det nuværende marked og nyt produkt.

De har efter at have lavet HAY DESK som deres første produkt til Bestseller, lavet nyt produkt til samme målgrupper, f.eks. stole, tæpper osv. derudover har de brugt produktlinieudvidelse, altså lavet flere forskellige stole, borde og tæpper.

HAY har en bred målgruppe (designinteresserede 20-70-årige) og de ønsker at producere kvalitetsmøbler til alle og gøre møbeldesign mere tilgængeligt.

Selvom de ikke har brugt vækststrategien på det tidspunkt det blev sagt fra HAY, ligger de en hentydning om at de vil bruge intensivering, og så bruge markedspenetrering, altså nuværende produkt på det nuværende marked.

Her vil de få flere fra målgruppen til at bruge produktet. For at vurdere HAYs muligheder for at opnå fremtidig vækst, har jeg lavet en TOWS-analyse, den har jeg lavet ud fra min SWOT-analyse som er bilag 1.

I denne kan man se at i strategiske tiltag SO1, har jeg s1 og o1, altså unikt produkt og ''dansk møbeldesign'' ­ verdenskendt.

Her mener jeg altså at de skal bruge intensivering, markedsudvikling, hvor de beholder deres nuværende produkt, men kommer ind på et nyt marked.

De skal bruge geografisk ekspansion og med det mener jeg at de skal begynde at eksportere til endnu flere lande. Her kunne de markedsføre sig på deres unikke produkt.

Når der er kriser er det også forskellige hvor hårdt det rammer de forskellige lande. Hvis HAY kun var på den danske marked og vi blev ramt af en rigtig slem krise, vil jeg tvivle på om de ville kunne overleve.

Derfor ville det være klogt af dem og være på flere forskellige markeder, så hvis nogen af deres markeder

---

Virksomheden sælger til konsumentmarkedet, altså til den private forbruger og ikke til producentmarkedet, hvor det er virksomheder der sælger videre til andre virksomheder.

Det første man skal analysere når man er på konsumentmarkedet, er hvilken slags køb det er. Der findes 3 forskellige slags køb, overvejelseskøb, impulskøb og vanekøb.

For at finde ud af hvilket køb det er kigger jeg på købsadfærdstyper (side 201, Afsætning 1). I denne model kigger man på involveringsgrad, høj eller lav, og mærkedifferentiering stor eller lille forskel.