Guldalder | Nationalromantik | DHO | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Romantikkens samfund: Fra enevælde til demokrati
Livssyn
Idealismen
Platons dualistiske verdensbillede.
Nyplatonisme og Schack Staffeldt
- Maleri til højre:
Universalromantik
Adam Oehlenschläger
Nationalromantikken i Danmark
Nationalsange
Biedermeier og poetisk realisme
Biedermeier
Biedermeier i kunsten
Poetisk realisme

Uddrag
Danmark er styret af en enevældig konge fra 1660 frem til 1849, hvor Grundloven træder i kraft. I starten af 1800-tallet oplever danskerne en række nederlag og efterfølgende indskrænkninger af dansk territorium:

Danmark taber Englandskrigene (1801-1814), går statsbankerot (1813) og mister Norge (1814). Krigslykken vender kortvarigt tilbage i Treårskrigen (1848-50), men i 1864 står Danmark igen tilbage som en taber

der må afgive Slesvig og Holsten og derved får sit territorium væsentligt reduceret. Alle disse begivenheder bidrager til forestillingen om

at Danmark ikke længere er nogen stor krigsmagt. Den kollektive danske identitet skal således redefineres.

I stedet for at fokusere på styrke og overlegenhed som krigsherre, vokser nu en nationalistisk bevægelse frem, der fokuserer på danskheden

det danske folk og danske kulturelle særtræk. Sideløbende med interessen for den nationale identitet vokser i begyndelsen af 1800- tallet den demokratiske bevægelse

der fokuserer på folkets ret til selvbestemmelse. Det enevældige kongedømme i Danmark bliver afskaffet og i 1849 får Danmark sin første grundlov. Hermed er grundstenen lagt til den styreform, vi kender i Danmark i dag.

---

Hos Oehlenschläger er grundidéen, at hele verden er gennemsyret af det guddommelige. Naturen skildres derfor som et sted, hvor det guddommelige findes.

Denne forestilling kaldes for panteisme, og det betyder: Gud er i alt. I sine digte gør Oehlenschläger ofte brug af besjælinger, der direkte angiver, at naturen er besjælet af det guddommelige:

I digtet Morgen-Vandring (1805) lyder det sådan, når digter-jeg'et går på markerne:
De hulde Smaablomster saa venligt stod I dunkle Lye
De smilte saa inderligt ved min Fod Mod Himlens Skye.

Blomsterne, der vokser som ukrudt blandt kornet, har i digtet en stemme: De klager over, at de er uønskede på marken blandt kornet.

For digter-jeg'et bliver vandreturen en anledning til at prise ukrudtsblomsterne for deres skønhed og en påmindelse om Guds skaberværk.

Oehlenschläger langer her ud efter den manglende anerkendelse af naturen og dens skønhed i samtiden.

Han konstaterer desuden, at forfatterens rolle som et geni og en budbringer er en udskældt post:
Smaablomster! Ak, som det Eder gaaer, Saa gaaer det mig.
En stakkels Poet som en Kornblomst staaer, Og græmmer sig.

At være i harmoni med naturen er for Oehlenschläger et ideal, og dette tema udfolder han i flere genrer:

I dramaet Aladdin eller Den forunderlige Lampe (1805) skriver Oehlenschläger om Aladdin- figuren, der repræsenterer et menneske, der gennem sit liv bevarer barnets fantasi og tilknytning til naturen.

Oehlenschläger giver med Der er et yndigt land sit bidrag til de danske nationalsange, ligesom han dyrker det nationalromantiske i flere af sine digte.

I digtet Guldhornene (1803), kredser han om fundet af de berømte guldhorn og om den svundne tid, som de tilhører.

Fortiden idealiseres her som en gylden og himmelsk tid: "I gamle gamle/hensvunde dage!/Da det strålte i Norden,/da Himlen var på Jorden".

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu