Ørneflugt – Henrik Pontoppidan

Novellen handler om ørnen Klavs, der vokser op på en præstegård. Selvom Klavs er en kongefugl, vokser han op blandt bondegårdens dyr og bliver behandlet som et tamt dyr, der er lavt i hierarkiet. Hele sit liv drømmer Klavs om, hvilken frihed det vil være at flyve ud i verden, men det er umuligt, da præsten sørger for at klippe Klavs’ halefjer, sådan at han ikke kan flyve. Da præsten dør, glemmer præstegårdens beboere at klippe Klavs’ fjer, og da Klavs en dag blæser væk, opdager han, at han kan sprede sine vinger og flyve. Klavs fyldes af glæde mens han flyver, men da han ikke kan se præstegården mere, bliver han utryg.

Formelig: Bogstaveligtalt, næsten, omtrent. Stade: Plads, opholdssted Stenbroen: Stenbelægningen i gården. Der er ikke tale om en “bro”, som man vil bruge det i dag, som en forbindelse mellem to steder, men derimod en belægning med sten i jorden. Burleske: Lavkomiske, komisk på en plat eller simpel måde. Æterens: Luftens, himlens Himmelætlings: Efterkommer eller barn af himlen Smudsige: Beskidte Fjerklædning: Fjerdragt Stakket: Kortvarigt Stække: En måde man klipper en fugls vinger på, så den ikke kan flyve. Forputtede: Gemte Paa den Vis: På den måde Som man borgerligt havde døbt den: Man har givet Klavs et almindeligt/jævnt navn. Navnet tilhører ikke det adelige eller kirkelige på trods for, at ørnen er en kongefugl. At faa over Næbet: Her menes der, at præstedøtrene slår Klavs på næbet Mønningen: Tagryggen, der hvor tagets to sider mødes og forbindes Vemodigt: Trist Dratte: Falde Fodfæste: Et sted at stå fast Uimodstaaeligt: Noget man ikke kan modstå. Draget: Tiltrukket Himmelblaaet: Den blå himmel Frydeskrig: Skrig af stor glæde Fjældkant: Klippekant Ladelængens: Ladebygningens Bestyrtelse: Angst Tilflugt: Et sikkert sted Beklemmende: Angstfremkaldende Kongeætlings: Efterkommer af en konge Alt som: Imens Hvidbrystet: Med en hvid brystkasse Raadvildhed: Tvivl/usikkerhed Bestandig: Stadig, hele tiden Gumpetung: Langsom, tung, klodset Stakaandet: Forpustet Højfjældene: Bjergområde over trægræsen, nogle høje bjerge Skumringstaager: Tåge i tusmørket Elvene: Floderne Slugter: Fordybning i et landskab, en smal dal, kløft Uhyggelig tilmode: Til mode: Noget med humoret. Klavs er bange. Bulder: Høj, tung lyd. Tordenlyd. Han har næsten heller ingen Vejr mere: Han har mistet pusten/luften. Rødmende: rødlige

Novelle

• “Ørneflugt” er fiktion, fordi det er en opdigtet fortælling. Det er desuden en novelle, fordi den er kort og centrerer sig om få karakterer og kun omhandler én begivenhed. Novellen bærer dog præg fra både fabel- og eventyrgenren.

• • Novellen indledes af en fortællerkommentar:

“Dette er Historien om den unge Ørn, der som gulnæbbet Unge blev fundet af nogle drenge og bragt ind i den gamle Præstegaard [...]” Fortælleren laver et skift i tid, fra nutid, “Dette er”, til datid “blev funden”. Tidsskiftet viser, at fortælleren fortæller historien, efter at den har udspillet sig - dvs. handlingen er afsluttet. I novellens slutning vender læseren tilbage til fortællesituationen, da fortælleren igen bringer en fortællerkommentar, denne gang med en opsummerende morale: “For det hjælper alligevel ikke, at man har ligget i et Ørneæg, naar man er vokset op i Andegaarden.” Her vender fortælleren tilbage til at berette i nutid: “det hjælper”, og vender dermed også tilbage til fortællingens ramme.

• Handlingen udspiller sig i to forskellige miljøer: præstegården og den vilde natur:

Præstegården:

• Det første miljø, vi præsenteres for, er præstegården. Det er et genkendeligt miljø med lade, svinehus, andegård, mødding og plankeværk. Desuden bor der genkendelige figurer som tjenestefolkene og præsten selv. Miljøet er derfor realistisk, da det stemmer overens med den virkelige verden, selvom det er en virkelighed, der afspejler novellens samtid (dvs. slutningen af 1800-tallet) nærmere end nutiden.

Klavs

• Klavs er novellens hovedperson.
• Klavs er en ørn, der vokser op på en præstegård blandt forskellige bondegårdsdyr. Han tæmmes af det menneskelige miljø og bringes dermed længere væk fra sin natur; det vilde ørneliv.

Hunørnen:

• Hunørnen kan læses som menneskets seksualdrift. Begæret er en stærk drivkraft for mennesket, og er det, der motiverer Klavs til at flyve længere væk mod det fremmede og utrygge.
  • “Med Næbet trykket ned i Brystet, Vingerne tæt sammenfoldede sad den ensom og stille paa det øde, tavse Fjæld.
  • Da suser det med eet i Luften over dens Hoved. En hvidbrystet Hunørn kredser deroppe under den flammende Aftenhimmel.
  • En Stund sidder den med fremstrakt Hals og besinder sig paa dette fremmede Syn. Men pludselig er det forbi med al Raadvildhed. Under et mægtigt Brus af de udspændte Vinger svinger den sig i Vejret og er i næste Øjeblik oppe hos hende.”

Høj stil:

• Novellen benytter sig af mange svære ord og lange sætningskonstruktioner. Her ser vi f.eks. en lang sætning med indskudte sætninger og lange svære ord
  • “Det kunne vel en og anden gang hænde, især på stormfulde dage eller når et uvejr trak op, at der vågnede en ubestemt længsel, en tåget hjemvefølelse i den fangne himmelætlings bryst.”

• Intertekstualitet: Når en tekst refererer til en anden tekst. Det kan være direkte referencer eller indirekte referencer.

“Den Grimme Ælling” af H.C. Andersen:

• Novellen “Ørneflugt” indeholder flere intertekstuelle referencer til H.C. Andersens eventyr “Den Grimme Ælling” fra 1843:

Arv og miljø:

• “Ørneflugt” beskæftiger sig med individet og udforsker særligt, hvorvidt individet er styret af arv (det biologiske materiale vi er lavet af) eller miljø (den verden vi vokser op i)