Præsentation af "Lønningsdag"

Novellen “Lønningsdag. En idyl” af Martin Andersen Nexø blev udgivet i 1900 som en del af novellesamlingen Muldskud.

Novellen handler om en gruppe fattige arbejdere på et stenbrud. De får løn for deres arbejde én gang om ugen, men værkejeren, deres chef, har det med at glemme lønningsdagen eller selv bruge de penge, som de i forvejen hårdt trængte arbejdere skulle have.

Forfatteren, Martin Andersen Nexø, var kommunist, og i sit forfatterskab skildrer han de hårde livsvilkår, som arbejderklassen havde i samtiden, altså omkring 1900-tallet. Det gør han også i “Lønningsdag”.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Sådan bruger du materialet

  • Brug materialet til inspiration, når du skal arbejde analytisk med “Lønningsdag” i undervisningen, enten mundtligt eller skriftligt.
  • Punkterne i punktopstillingen giver analytiske pointer om “Lønningsdag”, men de er ikke listet efter væsentlighed. Det sidste punkt kan være lige så væsentligt som det første. Hvilke pointer, der er væsentlige, afhænger af fokus og formål med din egen analyse af novellen.
  • Ved skriftlige analyser af “Lønningsdag” skal du altid besvare den specifikke opgaveformulering, som du får til opgaven. Det vil derfor sjældent være en god idé at lave en analyse som en sammenskrivning af punkterne herunder. Læs mere om analyserende artikler.
  • Vi opfordrer til, at du bruger materialet som inspiration. Læs den igennem, og hiv evt. nogle pointer ud, som du finder relevante. Skriv derefter din egen analyse.

Resumé

"Lønningsdag" foregår omkring 1900-tallet. Novellen handler om arbejderne på et stenbrud i nærheden af havet. Det er lønningsdag, altså den ene dag om ugen, hvor de hårdtarbejdende mænd i stenbruddet skal have deres løn af værkejeren. Efter en lang arbejdsdag i stenbruddet samler arbejderne sig i små klynger, mens de venter uroligt på, at værkejeren skal komme. Ugen forinden fik de nemlig ingen løn, fordi værkejeren var bortrejst.

Genren

  • "Lønningsdag" er fiktion, fordi det er en opdigtet historie. Det er samtidig en novelle, fordi historien er kort, og den er centreret omkring få personer og én konkret begivenhed.

Kompositionen

  • Kronologisk fortalt historie. Der er altså ingen spring i tid.\
  • To-delt komposition: indledende, lang miljøbeskrivelse af naturen, den lille by og byens beboere. Efter præsentation af miljøet begynder den egentlige handling.

Miljø

  • Handlingen udspiller sig i et kuperet, stenet landskab ved havet med en lille by. Martin Andersen Nexø er født på Bornholm, og det er nærliggende at tro, at netop Bornhom har været i Nexøs tanker under skrivningen af novellen. Bornholm er netop en bakket klippeø.

Personer

  • Hovedpersonen er – lidt atypisk – ikke en enkelt person, men arbejderne som en gruppe. Det er arbejderklassen, ikke enkeltindividet, der portrætteres.
  • Arbejderne lever et hårdt liv uden rettigheder og glæde.

Sprog og fortællestil

  • "Lønningsdag" er skrevet i en realistisk stil. Det vil sige, at ordvalg, syntaks, struktur og stil skal "pege" på historien som virkelig. Måden, historien fortælles på, er traditionel for ikke at sløre indholdet og budskabet.
  • Historien er fortalt gennem en 3. person-fortæller med en primært ydre synsvinkel, men dog sporadisk indre synsvinkel i form af tankereferat.

Temaer

  • Det er tydeligt at mærke, at forfatterens sympati ligger ved de fattige. De skildres som ofre, mens værkejeren og hans søn – gennem deres handlinger og ord – fremstår egoistiske og hensynsløse.

Den litteraturhistoriske forankring

  • "Lønningsdag" fra 1900 er skrevet i kølvandet på det moderne gennembrud. Det ses tydeligt i novellens realisme og ved, at det er en samfundskritisk tekst, der sætter problemer til debat: klasseskel, ulighed, fattigdom, udnyttelse af arbejdskraft.

Specifikt om Lønningsdag.

Generelt om analyserende artikler. Har du gjort følgende: