Præsentation af "I Danmark er jeg født”
- Skrevet i kølvandet på 3-årskrigen der varede mellem 1848-1850. Krigen handlede om Danmarks herredømme over Slesvig-Holsten, hvor flertallet var tyske. Danmark endte med at beholde herredømmet indtil krigen i 1864.
- Folk var i tvivl om HCAs tilhørselsforhold til DK efter hans mange udlandsrejse. Med “I Danmark er jeg født” gjorde han en ende på kritikken imod ham. På trods af hans mange rejser i Tyskland, så hørte han stadig hjemme i Danmark og var loyal overfor Danmark. Han skriver i sin dagbog fra 1850 ”Aldrig har jeg følt mig mere dansk end under krigen, … mens mange udanske spiller danske herrer.”
- Nationalromantisk digt (Læs mere under den litteraturhistoriske forankring)
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Sådan bruger du materialet
- Brug materialet til inspiration, når du skal arbejde analytisk med “I Danmark er jeg født” i undervisningen, enten mundtligt eller skriftligt.
- Punkterne i punktopstillingen giver analytiske pointer om “I danmark er jeg født”, men de er ikke listet efter væsentlighed. Det sidste punkt kan være lige så væsentligt som det første. Hvilke pointer, der er væsentlige, afhænger af fokus og formål med din egen analyse af digtet.
- Ved skriftlige analyser af “I Danmark er jeg født” skal du altid besvare den specifikke opgaveformulering, som du får til opgaven. Det vil derfor sjældent være en god idé at lave en analyse som en sammenskrivning af punkterne herunder. Læs mere om analyserende artikler.
- Vi opfordrer til, at du bruger materialet som inspiration. Læs den igennem, og hiv evt. nogle pointer ud, som du finder relevante. Skriv derefter din egen analyse.
Resume:
- Digtet blev først gang udgivet i Fædrelandet d. 5. marts 1850
- Digtet er en kærlighedserklæring til Danmark.
- 1. strofe: Jeget er født i Danmark og føler sig i hjemme i Danmark. Beskriver naturen ved stranden og fortiden med vikingegrave.
Genre:
- Lyrisk digt: Består af beskrivende og poetisk sprog, billedsprog, høj stil, samt en fast rim- og rytmestruktur. Fokuserer på jegets følelsesmæssige tilknytning til Danmark.
- 4 strofer
- 8 verselinjer i hver strofe
Sprog
Billedsprog: bruges til at fortælle, hvor skønt Danmark er og idealiserer og ophøjer Danmark i en krisetid.
Metafor: Stilistisk virkemiddel, hvor man erstatter et ord med et billede. En sammenligning mellem to ting, hvor ordet ‘som’ mangler.
- “Der har jeg rod, derfra min verden går”
- Der sker en overførsel mellem Danmark og rødder. Roden er det, der holder planten fast et bestemt sted og sørger for at planten for næring til at kunne blomstre. På samme måde er det i Danmark, der holder jeget fast”.
- “Du danske sprog, du er min moders stemme”
- Overførsel mellem sproget og moderens stemme. Sproget tillægges positive assosiationer, fordi det sammenlignes med morens stemme.
- I metaforen gemmer der sig også en metonymi
- Metonymi: Når en del af noget udskiftes med noget inden for samme helhed.
- sproget kommer ud af morens stemme.
- Der sker ikke en overførsel mellem en ting og en anden, men en sammenligning mellem to dele, der er tæt knyttet sammen.
Stilistiske virkemidler
Gentagelser:
- Digtet gentager verselinjerne“Du danske friske Strand” og “Dig elsker jeg! - Danmark, mit Fædreland” i hver strofe.
- “I Danmark er jeg født” kan synges, derfor fungerer gentagelsen i slutningen af hver strofe som et slags omkvæd i teksten.
- Når noget gentages, fremhæves det også. Andersen nævner forskellige former for natur i Danmark, alligevel er det kun stranden, der bliver gentaget. Vi kommer derfor til at lægge mærke til det som læsere, og stranden fremhæves som noget helt særligt.
- “Dig elsker jeg! - Danmark, mit Fædreland” - Fremhæver hele pointen med digtet. Nemlig, hvor meget Andersen elsker Danmark, og ser det som sit fædreland. Derfor skal det fremhæves med gentagelser.
- Virkning: Gentagelse giver struktur og henleder opmærsomheden på det, som vi skal finde vigtigt for digtet. Her er det “Den danske strand” som noget særligt dansk, og at Andersen elsker Danmark og ser Danmark som sit fædreland.
Fremstillingsform
Lyrisk jeg: I digtet er der et ‘Jeg’ ti lstede i digtet. Jeget henvender blandt andet til sig selv i “Dig elsker jeg!" - Danmark, mit Fædreland.
- Vi får ikke nogen oplysninger om, hvem jeget er. Det eneste vi ved, er, at jeget holder af Danmark og bruger alle sine følelser til at beskrive Danmark. Det er altså Danmark, der bliver centrum for digtet på trods af, at der er tydeligt jeg, som digtet er fortalt af.
Religiøsitet i digtet
- Gud nævnes to gange i digtet
- “Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer! -”
- Her henvises der til Danmarks ærefulde historie. Ifølge myten var det Gud, der fik Dannebrog til at falde ned fra himlen, så Danmark kunne vinde krigen mod Estland i 1219.
- Ligesom vi sejrede i Estland, og vi sejrede mod Tyskland, håber jeget at Gud vil hjælpe Damark med at vinde i fremtiden.
Tema og budskab
Digtet handler om:
- Jegets kærlighed til Danmark. Digtet er en subjektiv hyldest til jegets fædreland.
- Fædrelandskærlighed/patriotisme
- Der er ikke noget, der er bedre en Danmark. Danmark er idealiseret som det bedste og smukkeste i hele verden. Danmark har den flotteste natur, og å trods af Danmarks lille størrelse, så har Danmark stor indflydelse ude i verden og bliver hjulpet på vej af Gud
Den historiske forankring:
Nationalromantikken:
- Litterærstrømning, der strækker sig fra begyndelsen til midten til 1800-tallet.
- Romantikken kommer i kølvandet på en masse kriser som statsbankerot, tab af Norge, økonomisk krise og tab af flåden til England. Danmark er ikke længere en stor krigsnation, derfor må nationalfølelsen findes i naturen og kulturen.
Skriv et svar