Grundtvigianismens indflydelse | DHO | 12 i Karakter

Indledning
Grundtvigianismen er en folkelig bevægelse som startede i 1800-tallet. Perioden er kendetegnet af blandt andet kærlighed til fædrelandet.

Især troen på et samlet folk, der deler samme kultur, sprog og værdier fyldte. Udover det var enevælden under stort pres

og her var Orla Lehmann en central mand, der som en af de eneste turde tage kampen op om at få en grundlov. I denne kamp spillede nationalliberalismen en stor rolle.

Herudover var grundtvigianismen central i tidsperioden. Udover at lægge navn til grundtvigianismen, var Grundtvig også initiativtageren til folkehøjskolekonceptet.

Det er relevant at tage fat i Grundtvigianismen, fordi den stadig den dag i dag danner grundlag for tankegangen i store dele af samfundet, f.eks. på højskoler og almene uddannelsesinstitutioner.

Det kigger jeg blandt andet på ved at redegøre for grundtvigianismens og nationalliberalismens centrale tanker. Her vil jeg kigge nærmere på N. F. S.

Grundtvigs “Er lyset for de lærde blot” (1839) og et uddrag af “Skolen for livet” (1838) og herfra redegøre for Grundtvigs syn på skole, folk og oplysning.

Indholdsfortegnelse
→ Indledning s. 1

→ Redegørelse………………………………………… s. 1+2
- Redegørelse af de centrale tanker hos de nationalliberale og grundtvigianismen.

→ Analyse…………………………………………… s. 2+3+4
- Analyse og fortolkning af N. F. S. Grundtvigs “Er lyset for de lærde blot” (1839)........ s. 3 Inddrage digtet i en kildekritisk analyse af et uddrag af “Skolen for livet” (1838)........... s. 4+5

→ Diskussion………………………………………… s. 4+5 Hvordan påvirker Grundtvigianismen forståelsen af danskhed i dag?

→ Konklusion………………………………………………… s. 5

→ Litteraturliste……………………….. s. 6

Uddrag
Ideen om en Grundtvigiansk bevægelse startede i dele af 1820’ernes kristne vækkelsesbevægelser, og er bygget op omkring N. F. S. Grundtvigs mange tanker.

Det var dog først i omkring 1860 at grundtvigianismen fremstod som en fast bevægelse. Grundtvigianismen fik støtte af mange grupper af befolkningen

med havde dog sin største støtte hos de relativt velstillede gårdmænd.5 Grundtvig mente at enhver burde have ret til at vælge kirke og præst, ud fra egen tro og overbevisning.6

Den ideologiske og kulturelle store betydning som Grundtvigianismen opnåede i 1800-tallet, handlede også især om den voksende indflydelse på de mange sociale niveauer

og ikke mindst højskolebevægelsen. Selvom Grundtvigianismen ikke længere er en markant social bevægelse, er det stadig store dele af de grundtvigianske tanker der danner roden i det kulturelle og politiske liv i Danmark.

I forhold til det religiøse har Grundtvigianismen haft stor betydning for forståelsen af den danske folkekirke.

Derudover har grundtvigianismen dannet rod for mange former for folkeoplysning, f.eks. højskolers bestemte holdninger om dansk historie, tro og samfund.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu