Indledning
Sproget. Sproget kan være med til at danne og åbne mulighedsrum. Sproget kan være med til at skabe en ny virkelighed. Sproget kan ligeledes også være ekskluderende, kategoriserende og konkluderende.
Gennem tiden har mediernes indhold udviklet sig til at være mere generaliserende, da de sociale medier har åbnet et en helt ny port til et bredere og mere tilgængeligt forum for alle.
Med tiden tyder det også på, at mediernes netikette har ændret sig, og der ses herved en tendens, hvori folk dæmoniserer ”fjenden”, frem for at bibeholde den gode tone på platformene.
I artiklen ”Vi må holde op med at ’dæmonisere’ hinanden” fra Politiken d. 25. april 2016, skrevet af Garbi Schmidt, skildres emnet dæmonisering.
Gennem artiklen behandler Schmidt hendes opfattelse af, hvordan den offentlige debat dannes ud fra dæmoniseringen af vores modstandere, hvor det menneskelige frafalder.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Gennem artiklen, fremhæver Schmidt to hovedsynspunkter, nemlig at debatten er blevet dæmoniserende, og at denne debat skaber umenneskelighed.
Ifølge Schmidt handler nutidens debat om, at umenneskeliggøre mennesker, som blandt andet afspejles i følgende citat: ”Mennesker bliver beskrevet som, forstået og behandlet som andet end mennesker. Mørke. Dæmoner.”
Her referer hun til kontrasterne og afstandene, der er blevet skabt gennem tiden mellem mennesker. Der ses en tydelig tendens, at modparter dæmoniseres, fremfor at blive omtalt som medmennesker.
Schmidt hævder i forlængelse af dette synspunkt, at vi bør holde fast i det menneskelige i den offentlige debat.
Dette afspejles blandt andet i vores sprogbrug: ”Sproget er ikke uskyldigt. Sproget skaber. Sprog betegner, indrammer, kategoriserer.” Ifølge hende er der sket en ændring i vores sprogbrug.
Ordvalget i de offentlige debatter er med til at forme og kreere vores holdninger, og på den måde har sproget fået en mægtig indflydelse på den nutidige demokratiske debat.
Skriv et svar