Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kortfilmen af Susanne Bier, foregår på en meget almen dansk skole. Vi bliver introduceret til en kvindelig lærer, der forgæves forsøger at gøre eleverne fra 3. klasse interesserede i Københavns byplanlægning, nærmere bestemt Fingerplanen. Alle elever keder sig åbenlyst.

Eleven Bastian, der ignorerer lærerens anvisninger om at ligge sin telefon fra sig, stiller midt i det hele spørgsmål til, hvorfor de skal lære om københavnsk byplanlægning. Læreren bliver frustreret og prøver at få lukket den forstyrrende ned. Hun tager elevens telefon og truer med at kontakte faren.

Lige da hun går i gang igen, spørger Marie også, hvorfor de dog skal lære mere om det emne. Da Marie ikke får noget ordentligt svar, begynder hun at stille en række spørgsmål til en masse ting på en meget velformuleret og voksen måde. Det hun siger, lyder som noget, der er taget ud af en avisartikel. Mens Marie taler, prøver læreren at fortsætte.

Men Marie bliver ved, og læreren bliver mere og mere frustreret og tilnærmelsesvis aggressiv. Hun sender Bastian uden for døren, da det var ham, der startede det hele. Marie bliver ved med at stille spørgsmål, i en meget rolig og vis stemme.

Til sidst bliver det for meget. Læreren eksploderer, og beder Marie om at gå ud for at falde ned, selvom det faktisk er hende, der er oppe at køre. Uden for døren sidder Marie og Bastian til sidst, de læser avis og vi ser, at filmen faktisk er en reklame for netop det.