Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Opgave 1
En abiotisk faktor er alle de ikke-levende faktorer der påvirker de levende organismer.
Det kan eksempelvis være lysintensitet, temperatur, pH, koncentrationen af næringssalte, fugtighed, iltkoncentration, kuldioxidkoncentration yngleplads, forurening osv. Da der er tale om ulveunger er det højst usandsynligt, at fx lysintensitet spiller en rolle.
Derimod kan faktorer som temperatur spille en rolle. Hvis det er et meget hårdt klima med ekstrem kulde, vil de svageste unger have svært ved at overleve og nogle vil også dø.
Opgave 2
På figur 1 ser man 2 kurver. Den ene kurve (cirkel) viser antallet af fødte unger, som gradvist stiger år efter år, dog med få nedsving.
Den anden kurve (trekant) viser antallet af unger som overlever. Antallet af overlevende unger ligger betydeligt lavere end fødte unger, hvilket der kan være flere årsager til. En af dem kan man se på figur 2 som viser antallet af wapitihjorte og ulve.
Som årene går, ses det at flere og flere ulve trives og lever i nationalparken, med konsekvens at færre og færre hjorte lever i området. Dette skyldes en overpopulation af ulve som jager hjortene.
Det kan være en grund til, at der i år 2005-2006 sker et nedsving af ulvepopulation. Der er simpelthen ikke føde nok.
Dette kan også bekræftes i figur 3, som viser at wapitihjortene udgør en klart større procent af ulvenes føde.
Skriv et svar