Godt nok | Dansk

Indledning
Der er et punkt, der synes helt uoverskueligt at kunne nå til. Urealistisk. Måske er det endda forbundet med en vis grad af skam over, at det kan lade sig gøre. Måske sker der en decideret fornægtelse af, at det kan ske.

For hvordan skal tingene nogensinde kunne være rigtige og give mening igen, hvis man lider under et tab, der er omsluttende og påvirker alle dele af livet? Når man hele tiden er i stand til at kunne huske tilbage på en tid, hvor det ikke var sådan? At man skulle kunne overkomme et tab og nå til et punkt, hvor tingene bliver gode nok igen, synes umuligt. Alligevel går livet sin gang. Spørgsmålet er, om det nogensinde bliver helt som før?

Uddrag
Novellens fortælleforhold er karakteriseret ved en implicit inddeling i før og nu, hvor der samtidig figurerer to handlingsforløb. Det aktuelle handlingsforløb markerer novellens igangværende handling, omend det ikke nødvendigvis er den primære, og skildrer en anonym hovedperson fortalt i en tredjepersonsfortæller.

Læseren har delvist et indblik ind i hovedpersonens tanker og erindringer, men må samtidig forsøge at navigere i en skridende komposition og gennemgående spring i med- og bagudsyn.

Det iøjnefaldende ved denne kompositionssammensætning bliver imidlertid, at det forudgående handlingsforløb forklarer hovedpersonens nuværende position. Dermed bliver de tidligere handlingsforløb det væsentligste led i opklaringen af hovedpersonens nuværende situation, der præsenteres gennem en række flashbacks.

Novellen indledes med et afsnit påbegyndt in medias res, og er det første af hovedpersonens tilbageblik. Dette markeres ved et brug af præteritum, hvorfor der samtidig er tale om et bagudsyn, og beskriver en ulykke, som drengen mister livet ved. Hovedpersonen gennemgår mentalt episoden og, forunderligt nok, da er det øjeblikket lige inden ulykken, der fremgår mest detaljeret.

Det beskrives, hvordan drengen altid er sent på den, og at det er glat udenfor. Hvordan drengen ikke reagerede, når han blev italesat, og hvordan han fór ud ad døren med et mumlende svar. Til gengæld forholder hovedpersonen sig kortfattet, da han opsummerer ulykken: ”(...) og da han kørte ind i svinget tænkte han, at nu skete det.

Samtidig gik det op for ham, at det havde han altid ventet på, at drengen pludselig ville dø for ham. Og så hørte han braget” (l. 20 – 23)

Selvom læseren allerede indledningsvist er bevidst om, at der er sket en tragisk ulykke, og hovedpersonen i en eller anden grad gennemgår en sorgbehandling, da forårsages læseren til at være yderst medskabende i fortællingen, der er ganske sparsommelig med detaljer.

Dette viser sig at være en gennemgående tematik i novellen, der ikke blot begrænser sig til hovedpersonens tilbageblik, men også gør sig gældende for de resterende dele af novellen.

Dette kommer til udtryk ved novellens første spring, der sker kort derefter, og novellen skifter til det aktuelle handlingsforløb, hvor sproget nu er markeret ved præsens. Alligevel bliver ulykken ikke præciseret for læseren, og sproget fastholdes i den samme distancerede, uklare stilistisk som følge af hovedpersonens ligeledes udefinerede tankestrøm.

Sproget, der retsmæssigt kunne have været et redskab til at iscenesætte hændelsen på detaljeret og medgribende vis, fremstår derimod som en blanding mellem bizart og lavpraktisk.

Gentagne gange forvilder hovedpersonen sig ud i sætninger, som er vanskelige at greje, og det er usikkert, på hvilken måde det i virkeligheden relaterer sig til ulykken, for eksempel: ”” Fortrinsvist er sprogets funktion helt banalt at fortælle – kort og kontant.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu