Indholdsfortegnelse
Socialpsykologi 3
Udviklingspsykologi 24
Nyere teorier 29
Omsorgssvigt 34
Voksenlivet 38
Familien 41
Kognition og læring 45
Kognitiv psykologi 45
Den historiske kognitionspsykologi 46
Moderne kognitiv psykologi 50
Intelligens 54
Læring 57
Personlighed og identitet 61
Selvet 61
Identitet 62
Personlighed 63
Psykoanalyse 65
Arbejdspsykologi 72
Adfærdspsykologi / behaviorisme 77
Grundlaget: Den klassiske behaviorisme 77
Operant betingning: Skinner og Thorndike 79
Kritik af behaviorismen 81
Social indlæringsteori 82
Eksistentiel og humanistisk psykologi 83
Eksistentiel psykologi 83
Humanistisk psykologi 87
Senmoderne psykologi 89
Det senmoderne samfund 90
Ungdommen i det senmoderne samfund 90
Valg og muligheder 91
Sociale arenaer og roller 92
Bagsiden af det senmoderne samfund 93
Teoretikere i psykologi 94
Kildeliste 95

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Socialpsykologi er den psykologiske gren, der undersøger menneskers adfærd i sociale sammenhænge, altså i grupper og andre sammenhænge, hvor man er sammen med andre.

Man kan tale om et individualpsykologisk og et gruppepsykologisk perspektiv.
- Individualpsykologien ser på, hvordan det enkelte menneske påvirker grupper.
- Gruppepsykologien ser på, hvordan grupper påvirker den enkelte.

Socialpsykologien har begge perspektiver, men har mest fokus på det gruppepsykologiske perspektiv.

Noterne i dette afsnit om socialpsykologi handler om grupper (gruppepsykologi), social arv, holdninger, interpersonel kommunikation, social kognition og kulturpsykologi.

---

Psykologen Solomon Ash kalder den adfærd, hvor den enkelte indretter sig efter gruppens normer og ønsker for konformitet.

Konformitet handler om at gøre det samme, som de andre gør. Vi er konforme, fordi vi har brug for anerkendelse i en gruppe, og for at undgå at blive isoleret i gruppen.

Det ligger meget dybt i os, sandsynligvis fordi det at blive udelukket fra ens primærgruppe i gamle dage har været næsten lig en dødsdom.

Det var konformitet, Solomon Aschs forsøg handlede om.
Hvis man ikke opfører sig konformt, kan man risikere negative sanktioner som udelukkelse af gruppen.

Konform adfærd kan til gengæld belønnes med positive sanktioner som status og privilegier. Det kan for eksempel være, at man kommer til at bestemme mere, eller at de andre gør flere tjenester for en.

---

Robert Rosenthal er kendt for sit eksperiment i en skoleklasse i Californien i USA. En ny lærer fik at vide, at der var foretaget tests af elevernes potentiale.

Hun fik også at vide, hvem der havde stort potentiale, og hvem der havde lavt potentiale. Efter et år viste det sig, at dem der havde stort potentiale klarede sig meget bedre end dem med lavt potentiale.

Problemet var bare, at der aldrig var lavet en rigtig test. ”Potentialet” var derfor fuldstændig tilfældigt.

Når eleverne alligevel klarede sig bedre, handler det om, at læreren projicerede (=overførte) sine egne forventninger til eleven og opmuntrede eller forhindrede eleven i at blive bedre. Det kaldes nogle gange for Rosenthal-effekten eller pygmalion-effekten.

---

1. Det begyndende selv (0-3 mdr.): Her har barnet ikke så udviklede sanser. Men det er meget aktivt, og kan for eksempel skelne moderen fra andre kvinder (og foretrækker moderen).

Barnet kan opfatte verden, mener Stern, og forstå den som en samlet enhed. Det hedder tværmodal perception. Barnet begynder også langsomt at forstå, at det er et selv. Det er derfor, trinnet hedder det begyndende selv.

2. Kerneselvet (3 mdr. – 10 mdr.): Barnet lærer her omgivelserne bedre at kende og forstår sig selv som en enhed. Det forstår, at der er en kerne, som er det selv.

Det kalder Stern for kerneselvet. Det lærer at smile det sociale smil (som ikke bare er en refleks, men kun forekommer til mennesker). Barnet og moderen kommunikerer i denne periode via ansigtsduetter (hvor moder og barn skiftes til at være den, ”der er den” i kommunikationen).

Understimulering eller overstimulering, for eksempel ved omsorgssvigt, kan stoppe udviklingen. I denne periode lærer barnet også empati.

Fremkaldt ledsager: Stern mener, at barnet også generaliserer oplevelser med moderen, så det bliver til et slags mentalt billede barnet tager med sig, også når moderen ikke er der.

Når barnet så oplever lignende situationer, kan det huske det mentale billede, og bruge det til at håndtere situationen.

Det danner en såkaldt fremkaldt ledsager. For eksempel når barnet møder en hund kan det huske, at moderen har været rolig overfor hunde. Derfor ved barnet, at hunde ikke er farlige, og bliver ikke bange.