Glukosen | Biologi Rapport

Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
- Fordøjelsessystemet:
- Hormonel regulering af blodsukkeret:
- Glykæmisk indeks (GI):
Diskussion:
- Monosakkarid (druesukker):
- Polysakkarid (groft rugbrød):
- Disakkarid (marsbar):
- Stemmer forsøgsresultaterne overens med tabel-værdier for GI (se figur 131 på side ”Biologi i udvikling” – hvilke fødevarer har et højt GI og hvilke har et lavt GI?
- Inddrag jeres teoretiske viden om blodsukkerregulering, når I ved hjælp af én udvalgt resultatkurve fra forsøget diskuterer hvordan hormonerne insulin og glukagon spiller en rolle i blodsukkerreguleringen:
- Forklar hvordan GI spiller en rolle for at holde blodsukkeret stabilt:
Angiv fejlkilder og kom med forslag til forbedringer af forsøget:
Hypotese:
Resultater:
Konklusion:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål:
• At forstå hvordan det normale kulhydratstofskifte fungerer
• At forstå hvordan blodsukkeret påvirkes af indtagelse af fødevarer og hvordan den enkelte fødevare kan have en betydning for blodsukker-niveauet efterfølgende

Teori:
Fordøjelsessystemet: er kroppens organer, som transportere den indtaget mad igennem, hvor nedbrydningsprocessen foregår og der hvor næringsstofferne bliver optaget samt adskiller resterne.

Den ca. otte meter lange fordøjelseskanal består af:
• Mundhulen
• Spiserøret
• Mavesækken
• Tyktarmen og tyndtarmen
Dog hører fx leveren og bugspytkirtlen også til fordøjelsessystemet, i det at de med til at nedbryde maden.

Fordøjelsessystemet udsætter både indtagelsen af maden for mekanisk og kemisk bearbejdning, inden den kan optage nærringstofferne.

Næringsstofferne vi indtager gennem vores kost, er især fedtstoffer, kulhydrater, proteiner, mineraler og vitaminer, og i dette afsnit ville jeg have særligt fokus på fordøjelsen af kulhydrater.

Når vi indtager kulhydrater, frigives energien ved respirationen, som blandt andet bruges til hjerneaktivitet og mange andre livsprocesser.

Når kroppen skal optage kulhydrater, aminosyrer og fedtsyrer sker processen gennem tyndtarmens væg. Selve tyndtarmen har et stort overfladeareal, for at sikre en god transportvej for fx kulhydrater og har derfor en overflade på cirka 200 m2.

Det foregår ved at tyndtarmens væg er foldet, som jeg blandt andet også illustrer ved figur 1. De såkaldte villi er med til at dække disse folder

og cellerne ved tarmoverfladen sidder der en masse små udvækster, der også bliver kaldt for mikrovilli. tyndtarmsoverflade.

Det resulterer sig ved de tarmfolder, der besættes med villi. Villiens overflade sidder der meget små mikrovilli, hvor heri sker der optagelsen

Kroppens optagelse af næringsstoffer foregår nu gennem cellerne i villi og ved tarmhulrummet. Monosakkarider (som er det simpleste kulhydrat

og som det ligger i ordet ”mono” er de opbygget af kun et enkelt molekyle der er bundet til H- og OH-grupper) starter med at transportere gennem tarmvæggen og senere hen til blodet

hvor derefter bliver de sendt videre til cellerne. Proteinerne i tarmvæggen er med til at hjælpe transporten.

Ligeså snart der bliver optaget glukose i blodet, starter blodsukkeret at stige. Denne stigning bliver registreret i bugspytkirtels ß-celler, der bliver påvirket ved at lave det såkaldte insulin.

Dens funktion er at få cellerne til at stimulere til at fra blodet af, få optaget glukosen. Ved hjælp af transportmolekyler kan glukosen komme ind i cellerne.