Indledning
Figur 1, viser Gini-koefficienten og chanceuligheden i 15 udvalgte lande i 2013. Gini-koefficienten er et mål for graden af indkomstulighed
mens chanceulighed sammenligner chancen for, at børn med forskellige sociale baggrunde får en videregående uddannelse.
Da punkterne på figuren alle ligger ligeligt fordelt omkring tendenslinjen og-værdien på , som viser punkternes nærhed til tendenslinjen, er der tale om en lineær sammenhæng.
På figuren er Gini-koefficienten den uafhængige variabel, mens chanceuligheden er den afhængige variabel.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Derved bliver staten vægtet højere end civilsamfundet og markedet. Staten kan gå ind og regulere markedet ved blandt andet et progressivt skattesystem.
På den måde kan hele samfundet får samme adgang til hjælp og serviceydelser, som udligner uligheden, og derfor er Gini-koefficienten derfor lav hos Danmark og de andre skandinaviske lande.
USA har residuale model, som benyttes i den liberale velfærdsmodel. Her skal staten først gribe ind når markedet og civilsamfundet svigter.
Det betyder, at markedet og civilsamfundet er større end staten, Dette er årsagen til, at USA har den største indkomstulighed når man Gini-koefficienten.
Tyskland har forsikringsmodellen, som benyttes i den konservative velfærdsmodel. Her fylder staten, markedet og civilsamfundet mere eller mindre det samme.
Civilsamfundet fungerer sådan, at Dette dokument er downloadet fra inspo.dk. Må kun bruges eksklusivt af inspo Premium medlemmer.
Skriv et svar