Indledning
Romantikken var et kendetegn for litteraturhistorien i år 1800-1870. De litterære værker i denne pe- riode har en række fællestræk.
De repræsenterer alle en livsforståelse, der bygger på en idealistisk tankegang om et dualistisk verdensbillede.
Den romantiske tanke var, at den åndelige verden kunne imødekommes gennem forfatternes romantiske skildring af omgivelserne.
Litteraturen indenfor ro- mantikken præsenterer læseren for følelser, kærlighed, kunst mm., med det formål at finde vej til en dybere mening med tilværelsen.
I takt med romantikken udsprang sig en række strømninger. Herun- der nyplatonismen, universalromantikken, nationalromantikken, Biedermeier og romantismen.
En af romantikkens største forfattere, var den danske kanonforfatter H.C. Andersen, som opnåede verdensomspændende anerkendelse.
Hovedparten af hans værker kan siges at have repræsenteret universalromantikken. Dog lader han sig ikke entydigt bindes til perioden, idet hans værker afviger i flere retninger.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Analyseres ’Gartneren og herskabet’ indre komposition, kan plottet fortolkes som Larsens kamp om anerkendelse for sine kunstskaber.
Larsen ønsker at forbedre sin sociale status. For at opnå dette, vil han bestræbe sig på at forbedre sine evner, der vil føre ham til anerkendelse.
Herskabet fremtræder, som hans eneste forhindring. De prøver at hindre Larsen ved at betvivle og undertrykke hans egen- skaber.
”Det var virkelig en overraskelse for herskabet, og det fortiede ikke historien, det fremviste attesten, ja der blev sendt melonkerner vidt om, ligesom tidligere podekvistene.” (s. 2 linje 69-70).
Det at Larsens melonkerner er opkøbt af slotsgartneren overrasker herskabet. ”Bare gartneren ikke får for store ideer om sig selv!” sagde herskabet.” (s. 2 linje 75).
Det er vigtigt for herskabet at fast- slå, at lidt medgang ikke kan fører til uklarhed i de sociale samfundsklasser.
Larsens værd og evner kan ikke måles med herskabets. Handlingsforløbet bæres af herskabets undervurdering af Larsen og, hvilken jalousi det frembringer i dem.
Undervurderingen og jalousi danner eventyrets konflikt. Eventyret kan inkorporeres i aktantmodellen. Objektet i fortællingen er anerkendelse.
Larsen, som skildrer både subjektet og modtageren, søger den berettiget anerkendelse for sit arbejde i herre- gårdshaven.
Herskabet modarbejder subjektets vej til objektet og danner dermed modstanderen i fortællingen. Larsens hjælpes på vej mod sit mål gennem hans utrolige evner i haven.
Hans kunst- skaber anbringes som hjælperen i aktantmodellen. Gartneren opnår gentagelig succes med sine af- grøder gennem handlingsforløbet.
Hoffet og prinsessen anerkender den flittige gartner, og demon- streres som giverne af objektet. ’Gartneren og herskabet’ er et kunsteventyr, hvor der fremtræder en alvidende 3. personsfortæller.
Fortællersynsvinklen bevæger sig frit mellem en ydre og indre synsvinkel. På denne måde har for- tælleren mulighed for at forbinde en objektiv fremstilling med en subjektiv.
Læseren får kun et lille indblik i gartner Larsens tanker og følelser. Dermed fremstår synsvinklen primært objektiv, hvilket medfører at personerne fremstår flade.
Skriv et svar