Indledning
Eventyret Fyrtøjet som er skrevet af H.C. Andersen i 1835 er et af hans mest kendte værker. Eventyret er et kunsteventyr.

I et kunsteventyr bliver personerne og miljøet beskrevet meget mere detaljeret og omfattende end et folkeeventyr, hvilket også afspejler sig her i eventyret.

Udover det optræder der også overnaturlige elementer i eventyret, hvilket også er et af genretrækkene for et kunsteventyr.

I eventyret får soldaten flere penge mellem hænderne, derfor bliver hans liv ændret, han bliver en “Herre” ifølge hundene, som henter rigdommen til ham i det hule træ.

Han får så meget rigdom, at han hjælper andre mennesker med deres penge problemer, han giver noget at hans rigdom til de fattige

Uddrag
Eventyrets fortællertype er en 3. persons alvidende implicit fortæller. Fortælleren er en flue på væggen, der har adgang til personernes tanker og følelser.

Det kan vi f.eks. se i eventyret med dette eksempel “Der kom en Soldat marcherende hen ad Landeveien: een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været i Krigen, og nu skulde han hjem”.

Her bliver soldaten omskrevet med stedordet “han”. Udover det kan vi også afgøre, at fortælleren er implicit, da han er som en flue på væggen, og overværer soldaten.

Dette eksempel er den beskrivende fortællermåde, da soldaten, heksen og miljøet også bliver beskrevet

H.C. Andersen benytter forskellige fortællemåder. Det får eventyret til at variere i tempoet i teksten, som giver en god kontrast med hinanden.

Et andet eksempel er hvor han benytter den sceniske fortællemåde. “Hun sagde: god Aften, Soldat! hvor Du har en pæn Sabel og et stort Tornister, Du er en rigtig Soldat!

Nu skal Du faae saa mange Penge, Du vil eie!”. Fortælletiden og den fortalte tid følges ad, så derfor kan vi afgøre, at det er den sceniske fortællemåde.

Et eksempel på den berettende fortællemåde er “Nu levede han saa lystig, tog paa Comedie, kjørte i Kongens Have og gav de Fattige saa mange Penge og det var smukt gjort!

han vidste nok fra gamle Dage, hvor slemt det var ikke at eie en Skilling! – Han var nu riig, havde pæne Klæder, og fik da saa mange Venner”. Fortællingen er kortere end selve begivenhedens tid.