Indledning
Gartneren og Herskabet er en historie skrevet af H.C. Andersen, som udkom 30.marts 1872. Historien har været en af H.C. Andersens mindre kendte historier.

Historien har ikke de største eventyrtræk, men rummer klare genkendelige eventyr karakteristika såsom tallet tre, flade personer og en prinsesse.

Eventyret starter ikke med den klassiske ” Der var engang», hvilket også viser, at den ikke er skrevet på klassisk vis.

Eventyret omhandler gartneren “Larsen” der går meget op i sit arbejde og finder en stor glæde ved det. Det bliver beskrevet, at gartneren er god i hjertet dvs.

Uddrag
Dem selv!” (side 3, linje 88-89) Her kommer det direkte til udtryk, at herskabet ikke ønsker, at gartneren skal tro, at han overhovedet kan komme tæt på at være på lige fod med herskabet.

Derfor forklare de også, at det ikke er ham selv, der har et talent, men at det blot er gud, der har givet ham en gave. Her ser vi også herskabet ønske om at være social overlegen, hvilket også bliver fremstillet.

”dog måtte de tilføje, at det havde jo også været to mærkelig gode somre for træfrugterne, disse var overalt i landet lykkedes godt.” (side 2, linje 52-53)

Her udtrykkes det også overfor gartneren, at det ikke er hans skyld, at træfrugterne er blevet smagfulde.

Man ser altså i eventyret, at “de rige” og de “højt stående” dvs. herskabet har meget faste og stramme holdninger.

De kan siges at være styret af deres overbevisninger som de i øvrigt ikke ændre det. De ville ikke anerkende underklassen som gartneren er den del af, af frygt for, at de mister deres egen status dvs. Sociale overlegenhed.

Som sagt er et af deres virkemidler for at undgå dette også at være nedladende over for ham. ”Det gik ikke i år, lille Larsen!” (side 2, linje 84)

For dem ville det være en katastrofe, hvis en mand af underklassen viste sig at være i besiddelse af samme prestige og status, som de er.

Gennem eventyret findes der en tråd bestående af fuglene, som vi også får en beskrivelse af. ”Ingen af menneskene dernede kom dem ved, men de tålte disse lavt gående skabninger, uagtet disse imellem knaldede med bøsse, så det krillede i fuglenes rygrad, så at hver fugl fløj op derved i forskrækkelse og skreg: Rak! Rak!” (side 1, linje 16-19)