Gartneren og Herskabet | Analyse | HC Andersen

Indledning
Det Kunstneriske eventyr af HC Andersen "Gartneren og Herskabet" blev skrevet i 1872. Den fiktive fortælling og det generelle budskab passer meget godt ind i H.C. Andersens skrivestil.

Dette kunstneriske eventyr efterlader ikke spor af så mange eventyrlige træk, men der er få, og jeg vil illustrere dem senere i min analyse.

Eventyrets træk er først og fremmest brugen af nummeret tre (handlingen gentages tre gange, hvilket afspejles i min analyse), brugen af en god og smuk prinsesse og meget "flade" mennesker i eventyret. Alle disse elementer karakteriserer fortællingen, som vi kender den.

”Gartneren og Herreskabet” handler om gartneren, som navnet antyder. Denne gartner er utrolig lidenskabelig for sit arbejde i herrens haver, og han er også venlig og drevet af glæden ved sit arbejde.

Han har ikke noget ønske om at opnå rigdom eller på anden måde klatre op på den sociale rangstige, men i stedet lever han udelukkende for glæden ved sit arbejde og ønsket om anerkendelse.

Uddrag
Herskabet kontrasterer er stærke med både Larsen og prinsessen, der personificerer venlighed og varme.

"Gartneren og herskabet" begynder ikke med den mest berømte eventyr initiator "Engang... “, men med en beskrivelse af den ejendom, som handlingen finder sted på. H.C. Andersen skaber en atmosfære og introducerer læseren først til stedet

derefter til gartneren Larsen og til sidst med de træer og fugle, der symboliserer dominans. Således er alle forudsætninger på plads for en fuldstændig forståelse af den forestående fortælling.

Eventyret slutter heller ikke med ordene "... og de levede lykkeligt til deres dages ende", men snarere med fortællerens kommentar, som er meget typisk for H.C. Andersens skrivestil, som jeg vil diskutere mere detaljeret senere.

Man kan hævde, at handlingen her er cyklisk, da der i slutningen af eventyret ikke har været meget forandring siden starten af eventyret - bortset fra at de gamle træer og fugle er forsvundet.

Imidlertid forbliver Larsens holdning uændret, da herredømmet i sidste ende ikke respekterer Larsen som en ligelig person og ikke anerkender sit arbejde.

H.C. Andersen bruger en objektiv tredjepersonsfortæller i gartneren og herskabet, dvs. at dette primært er en implicit historie, som vi støder på i et eventyr.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu