Indledning
Legal hash og frihed er det vi kender til ”eventyrlandet” Christiania. Det ligger lidt i navnet ”fristaden” at man var et frit menneske, som ikke var tilknyttet af politik, og havde sit eget samfund.
Alle var frie og havde det godt sammen. ”alle mennesker var søde og rare, bare de fik nogle ordentlige forhold. Det viste sig så at være helt forkert” lyder det fra en af de tidlige beboere.
Jeg har valgt emnet Christiania, da jeg har denne enestående mulighed for at sætte mig ind i det, andre ikke har ville sætte sig ind i. Os der ikke har boet på Christiania, har ikke samme billede af fristaden, som dem der har boet der.
For at besvare mine problemstillinger og min problemformulering har jeg foretaget mig forskellige metoder. Ved de historiefaglige metoder, har jeg benyttet mig af er bl.a. den kvalitative metode.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse: Jeg vil redegøre for fristaden Christiania og boformen her.
Til sidst vil jeg diskutere forskellene mellem generationernes opfattelse af den gode opvækst på Christiania.
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dog gjaldt aftalen kun ét år, så hvert år skulle der genforhandles, og politikerne havde forhandlingsmagten under det hele.
I 1992 igangsætter politiet en kampagne mod hashhandel, hvilket førte til hel del vold, herunder brug af tåregas, hvor ALLE blev visiteret i ca. et halvt år, hvor Christiana blev til et forskningsobjekt endnu engang.
Her mente nogen forskere, at de danske myndigheder samt andre lande kunne lære noget af fristaden, hvilket medførte til ophævelsen af politibesættelsen.
Nytår 1995 sker det ekstraordinære. Forsvarsministeren Hans Hækkerup melder ud, at christianitterne kunne betragtes som mønsterborgere når det gjaldt betaling offentlige ydelser.
I 1996 blev der langt om længe forhandlet en længerevarende plan for området. Det var et kompromis mellem regerings udspil fra 1989 og Christianias ”grønne plan”.
---
Christianias Børn – Skyggesiden af eventyret er en dokumentarfilm fra 2015, instrueret af Nille Westh. I dokumentarfilmen følger vi fire voksne mennesker
- Sofie, Rufus, Trylle og Lise - der som børn voksede op i fristaden og nu ser tilbage på den meget specielle barndom, de havde dér. Vi befinder os i årene 1971 og op efter.
Vi befinder os også i kultur- , inde- og ude miljø, da vi ser de medvirkende i forskellige fysiske miljøer gennem dokumentaren. Sofies sociale miljø befinder sig i et arbejde som tøjdesigner, med egen virksomhed.
Rufus’ sociale miljø befinder sig i et arbejde som pædagog på en institution for udsatte unge. Rufus bor forresten stadig på Christiania, som den eneste af de fire medvirkende.
Måske har han haft problemer med at komme videre, selv efter hans traumatiserende oplevelser. Trylle befinder sig i et arbejde som kulturiværksætter og opsætter kunstperformances, og Lise befinder sig i et socialt miljø som idrætspædagog og musiker.
Der er et mønster bag de fire medvirkendes sociale miljø. Alle har nemlig et socialt anlagt arbejde, hvor de hele tiden arbejder med voksne og børn.
Det kan afspejle sig i deres baggrund, som børn på fristaden. Konflikten i denne dokumentar foregår mellem de medvirkende og deres forældre.
Hvorfor var Christiania en legeplads for de voksne, men ikke for børnene? Hvorfor blev alkohol og stoffer valgt først, frem for børnene? Hvor var fælleskabet?
Jeg vil mene at den centrale påstand i dokumentaren er, at Christiania var en legeplads for de voksne, men ikke for børnene. Mine belæg bygger på de fire medvirkendes oplevelser fra deres opvækst på Christiania med deres forældre.
De fire medvirkende har altså erfaring med opvæksten på fristaden, hvilket gør det til min hjemmel. Påstanden bliver bekræftet, bl.a. da Trylle nævner i dokumentaren, at hun oplevede flere gange, at hun var blevet væk fra sine forældre under besøg på værtshusene, fordi de havde drukket sig så fulde, at de ikke kunne passe på hende.
Det understøtter påstanden, fordi at det ifølge Trylle, var helt normalt for voksne at drikke fra morgen til aften, og have det sjovt, men at børnene endte med at skulle blive voksne hurtigt, for at kunne tage vare på sig selv, for det havde forældrene ikke tid til.
Skriv et svar