Christiania – Legal hash og frihed | DHO

Problemformulering
Hvordan var kvindesynet i Danmark i slutning af 1800-tallet og hvilken betydning havde det for den danske litteratur i perioden?

Redegørelse af kvindesynet i perioden 1850-1900 med fokus på sædelighedsfejden.

Efterfølgende vil jeg lave en analyse og fortolkning af et uddrag af Constance Ring (1885) fra Amalie Skram. Herefter foretage en kildekritisk analyse af Elisabeth Grundvigs foredrag: Nutidens Sædelige Lighedskrav, med fokus på sædeligheden der prægede debatten.

Vurdering af hvordan litteraturen skildrede kvindesynet i perioden.

Indledning
Legal hash og frihed er det vi kender til ”eventyrlandet” Christiania. Det ligger lidt i navnet ”fristaden” at man var et frit menneske, som ikke var tilknyttet af politik, og havde sit eget samfund. Alle var frie og havde det godt sammen. ”alle mennesker var søde og rare, bare de fik nogle ordentlige forhold.

Det viste sig så at være helt forkert” lyder det fra en af de tidlige beboere. Jeg har valgt emnet Christiania, da jeg har denne enestående mulighed for at sætte mig ind i det, andre ikke har ville sætte sig ind i. Os der ikke har boet på Christiania, har ikke samme billede af fristaden, som dem der har boet der.

For at besvare mine problemstillinger og min problemformulering har jeg foretaget mig forskellige metoder. Ved de historiefaglige metoder, har jeg benyttet mig af er bl.a. den kvalitative metode.

Ved brug af disse bløde data har jeg lavet en kildekritisk analyse, for at balancere og sikre kvaliteten af min materialeindsamling.

Ved de danskfaglige metoder har benyttet mig af medieanalyse af dokumentarfilm til at analysere min analyse af Christianias børn, skyggesiden af eventyret med fokus på fremstillingen af opvæksten her.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse: Jeg vil redegøre for fristaden Christiania og boformen her.
Derefter vil jeg analysere Christianias børn skyggesiden af eventyret med fokus på fremstillingen af opvæksten her.
Til sidst vil jeg diskutere forskellene mellem generationernes opfattelse af den gode opvækst på Christiania.
Konklusion

Uddrag
Christiania startede ud som en besættelse af det gamle Bådmandsstræde kaserne. Dette var der mulighed for, efter kasernen i slutningen af 1970 var blevet rømmet af forsvaret og resulterede i, at det kom til at stå ubenyttet.

Imens manglen på gode og billige boliger var et problem for den unge generation, kunne staten og kommunen ikke komme til en enighed om, hvad det attraktive område midt i storbyen, med masser af tomme bygninger og smuk natur skulle bruges til, men en forsamling af unge og ældre fjernede plankeværket og erklærede kasernen ”befriet”, hvilket de straks omdøbte til ”Fristaden Christiania”.

I starten var det ”først til mølle” princippet der gjaldt, hvor man fandt en bolig, og satte navn og hængelås på- og man havde et nyt hjem, hvilket der var rigeligt at tage af i 1971. Her blev der skabt et samfund baseret på frihed, fantasi og fællesskab.

Også på Christiania gik man ind for en kollektiv ledelse ud fra et ugentligt møde, styret af mange beboere (i starten). I november 1971 vedtog fællesmødet en målsætning for fristaden.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu