Indledning
Sorter dit affald. Spis økologisk. Undgå madspild. Alt sammen noget vi gang på gang får kastet i hovedet.

Alle sammen ting vi skal huske hver dag for at passe på vores natur. I teorien lyder dette umiddelbart ikke som noget problem

men når det kommer til stykket, hvor mange er det så egentlig, der faktisk tænker over, hvilke konsekvenser ting som dette kan få for den fremtidige natur?

Begrebet natur er et ret modsætningsfyldt ord. Opfattelsen af, hvad ordet natur indebærer, varierer i takt med både traditioner, holdninger og kulturhistoriske perioder.

Når de fleste tænker på ordet natur, vil de først og fremmest forbinde det med positive associationer som harmoni, liv og frihed. Det store, blå hav hvor vinden suser i bølgen blå.

De grønne, rolige skove hvor trækroner skygger for solens varme oppefra. Denne skønne forestilling om den gode og smukke natur, stammer bl.a. tilbage fra romantikkens syn på naturen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Menneskets kritiske tilgang til naturen bliver skildret i Allan Ottes maleri Ophobning fra 2010. Maleriets centrum er en stor ophobning af døde grise, der ligger smidt i og ved siden af en overfyldt container.

De mange forrådnede grisekroppe er kastet helt tilfældigt i en indhegning, så de fremstår nærmest uværdige. Der vises ikke skyggen af respekt for den del af naturen.

Udenfor den rådne ophobning er der i baggrunden af maleriet en åben mark, hvor himlen er blå og solen skinner over det større landområde.

Dette fremstiller den enorme kontrast mellem to forskellige sider af naturen. Selvom baggrunden er lys, viser hovedmotivet i maleriet den barske og respektløse behandling af naturen i form af ophobningen af de døde, forrådne grise.

Naturen har eksisteret, så langt tilbage, det er muligt at huske. Selvom vi ikke tænker over det dagligt, er vi mennesker på en lang række punkter hver især afhængige af naturen og dens egenskaber hver eneste dag.

Både den mad vi spiser, de steder vi bor, og den ilt vi indånder, bygger alle på nogle af naturens mange ressourcer. Er det ikke kun fair, at vi derfor også selv tager lidt ansvar for naturen, når det nu er os der bruger den?

Efter at have set Ottes maleri Ophobning kan overskriften ”Vi er blandt de bedste i verden til grisevelfærd, og i år bliver vi endnu bedre” være en smule svær at tro på.

Alligevel formår annoncen fra januar 2018 at skabe et modbillede til den barske fremstilling af, hvordan dyr i nogle former for landbrug lider.

Annoncen handler om, hvordan massiv forskning og viljen til at udvikle sig danner baggrunden for de danske griseproducenters ledende position på verdensplan, når det gælder kvalitet og dyrevelfærd.

Her inddrages de kendte forskningsinstitutioner, SEGES, og en række universiteter som belæg for påstandene omkring, at vi i Danmark på eget initiativ faktisk handler ansvarsbevidst, når det kommer til behandling af grisene.