Indledning
Fortællingen starter i in media res. Vi bliver hurtig, præsenteret for denne her så kaldte Barbie. Pigen som vil være perfekt.
Hun går under navnet Mona, med forbilledet Barbie. Mona lever i 90’erne, som også skinner godt igennem i forhold til, den måde hun lever på, og måden hun ser ud, og klæder sig på.
Dengang var det, nogle andre levevilkår man havde. Mona er en kvinde med høje standarter. Hun er en tynd og slank dame, som går meget op i sit udseende og krop.
Det kan godt være hendes ydre er perfekt, men hvad har hun ellers at byde på? For hende betyder det indre ingenting.
Hun har en kæmpe kærlighed skønhedsoperationer, og har også selv fået lavet en del. Mona har stjålet en andens identitet, nemlig som den perfekte, smukke og lykkelige Barbie.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fortællertypen er anderledes i Plastic, ift. de fleste andre romaner. Der er blevet gjort brug af tredjepersonens indre fortæller.
Fortælleren har nemlig kendskab til Monas handlinger, tanker og følelser. Fortælleren fortæller os hvad der sker, men samtidig også hvordan Mona føler
i stedet for bare direkte at fortælle handlingerne, som man ville kalde tredjepersons ydre fortæller, da man ikke kommer tæt ind på følelser, men kun overfladen.
Det kan på mange måder være en fordel for forfatteren at bruge tredjepersons indre fortæller, da man som læser føler man får en lille styring, da man selv for lov til at danne sig en mening om personerne.
Vi får lov til at danne vores egen opfattelse om et andet menneske, ligesom vi kender fra hverdagen.
Det ligger til vores menneskers natur at danne fordomme, om folk vi ikke kender, og automatisk placere dem i bokse. I bogen får vi også lov til dette, som vi føler er en god ting.
Skriv et svar