Plastic | Analyse | Mette Thomsen

Indholdsfortegnelse
Forside.
Romanens titel.
Referat.
Hovedhandlingen.
Tid og sidehandlinger.
Sted og miljø.
Vigtigste personer.
Valg af navne i romanen.
Budskabet.
Identitets forløbet.
Komposition.
Boganmeldelse.
Perspektivering.

Uddrag
Forside.
På forsiden af romanen “Plastic” af Mette Thomsen, er der et billede af en pige. En muligvis perfekt pige.

Hun er et eksempel på, hvordan mange unge piger gerne vil se ud, inklusive Mona, der er hovedpersonen i bogen.

Hun vil gerne være perfekt som den fiktive Barbie-dukke, uanset hvad der skal til, også selv om det kan have konsekvenser for hendes liv i fremtiden.

Romanens titel.
Romanens titel “Plastic” giver god mening i forhold til handlingen, da den handler om Mona, som nærmest er villig til at risikere sit liv og fremtid, bare for at se perfekt ud. Hun bruger alle sine penge, fra hendes fritidsjob på plastikkirurgi.

Referat.
Romanen “Plastic”handler om den unge pige Mona ‘Popcorn’ Hansen, som vil gøre alt, hvad der står i hendes magt, for at blive ligeså perfekt som selveste Barbie.

Hun er ligeglad med alt, så længe der ikke er noget, som står i vejen for hende. Det betyder ikke så meget for hende, hvordan hendes indre er, og hvordan hun har det, men kun hendes udseende.

I den forbindelse foretager hun en lang række plastikoperationer for at få dette “perfekte” udseende, som hun går og længes efter. En dag flytter Vera ind ved siden af, hvilket påvirker Mona negativt.

Vera er en meget naturlig pige, og det både tiltrækker og frastøder Mona. Vera gør hende sindssyg, da hun vil blande sig i alt.

Mona er midt i en identitetskrise, og derfor vil hun gerne have en ny identitet, som hun stjæler fra en fiktiv person, nemlig Barbie.

Undervejs i romanen følger vi hendes liv, hvor hun arbejder på livet løs, primært om natten, for at tjene penge til plastikoperationerne, som hun får foretaget en del af. Både tandblegning, fedtsugning, næseoperationer og mange flere.

Hen imod slutningen tager historien en drejning, da Mona bliver arresteret for drabet på Vera. Mona ender som sit værste mareridt. En grim, tyk, gammel posedame, som lever på gaden.

Sidste kapitel i bogen slutter af med et uddrag om Barbie. Der bliver Mona for første gang sat i sammenhæng med Barbie, men i stedet for at være Barbie, er hun den dukke Barbie leger med. Mona endte ikke med at blive den perfekte pige, som hun brændte for at blive.

Hovedhandlingen.
Bogen plastic er skrevet af Mette Thomsen, plastic udkom i 1995 og foregår i 90’erne.

I 90’erne var plastikoperation meget mere sjældent end det er nu. Dengang var det atypisk at se en som havde fået lavet en plastikoperation.

90’erne var kroppens årti, et årti hvor man koblede krop og eksistens stærkt sammen. Årtiet huskes bl.a. for piercinger, tatoveringer og strabadserende bjergbestigninger som alle er kendetegnet ved at kroppen gennembores, dekoreres eller udsættes for fysisk overlast.

Kroppen i 90’erne var anderledes, her var det smerten som var central og det var gennem smerten at man følte det var helt sin egen krop. man søger ikke længere kroppens perfektion, men snarere dens ydeevne og eksistens.

selve ordet “plastikkirurgi har intet med materiale plastik og gøre. ordet kommer fra det græske ord “plastikos”, som betyder “at forme”. mange forbinder plastikkirurgi med kunstighed.

der findes to typer af plastikkirurgi, “den rekonstruerede”, som udføres med formål til at genskabe en patients udseende efter en sygdom eller alvorlig sygdom og denne operation foregår på et sygehus.

“Den kosmetiske” udføres udelukkende af sundhedsmæssige årsager efter patientens ønske og dette foregår på private klinikker.