Indledning
I 2015 vedtog lande over hele verden "De Forenede Nationers 2030-fremtidsplan for bæredygtig udvikling", og de tilhørende 17 verdensmål.
De globale mål er indbyrdes afhængige og afbalancerer de tre aspekter af bæredygtig udviklingsøkonomi, samfund og miljø.
Derfor er verdensmålene gældende for alle lande i verden, og har en national og international dimension på grund af dets universalitet, og dermed en fælles retning og ambition for fremtiden.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
- Motivation 3
- Problemformulering 3
- Metodeafsnit 4
- Afgræsning 4
Redegørelse 5
- Ligestilling Som Begreb 5
- Politiske Aspekter 5
- ØKonomiske Aspekter 6
- Sociale Aspekter 7
Analyse 7
- Fri Os Fra Kærlighed; Suzanne Brøgger 8
- Lol-Lita; Sofie Diemer 10
- Kildeanalyse Af ”Fri Os Fra Kærlighed”& ”Lol-Lita” 11
- Komparativ Analyse Af ”Fri Os Fra Kærlighed”& ”Lol-Lita” 11
Vurdering 13
Konklusion 14
Litteraturliste 15
Bilag 16
- Bilag 1 16
- Bilag 2 16
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg vil i denne opgave undersøge i hvilket omfang de udvalgte tekster er relevante for ligestillingsdiskussionen i Danmark. Og om det er relevant at medtage verdensmålet om ”ligestilling mellem kønnene”.
Det vil jeg gøre ved at redegøre begrebet ligestilling. I denne forbindelse har det været relevant at redegøre for de politiske, økonomiske og sociale aspekter for ligestilling som begreb.
Dermed ville jeg kunne finde ud af om den eventuelle ulighed påvirker ligestillingen mellem kvinder og mænd i det danske samfund. Til at analysere de to kilder vil jeg anvende dansk- og historiskfaglige metoder.
Jeg vil benytte de danske faglige metoder til at analyserer og historisk metode som et værktøj til at sikre en kritisk vinkel, der udover historiebevidsthed som metode hvor, samtidshistorie og nutidsforståelse er en central rolle.
I opgaven vil der være en diskurs analyse og argumentationsanalyse af Suzanne Brøggers ”Fri os fra kærligheden” (Fra kernefamilie, til kernevåben).
Dernæst vil jeg lave en litteræranalyse af digtet Sofie Diemers LOL-LITA, for at indkredse de problematikker som Sofie Diemer tematisere hos den yngre generation.
For at runde analysen af med en kildeanalyse og komparativ analyse af de to tekster, for at se udviklingen i historien, fra 1973 til 2016.
Til sidst vil jeg i opgaven vurdere, hvorvidt teksterne er relevante for ligestillingsdiskussionen i Danmark, og om det er relevant at medtage verdensmålene om ”ligestilling mellem kønnene”i en Danske kontekst.
Det vil jeg gøre ved at vurderer om kilderne er retvisende på bagrund af den kildekritisk analyse med henblik på at få en konklusion på om verdensmålene og teksternes har relevans for ligestilling i Danmark i 2021.
---
Feminisme er et ord man ofte støder på når man undersøger ligestilling. Feminisme er svært begreb at forklarer klart, men det betyder ”
ideologi og bevægelse som arbejder for ligestilling mellem kønnene, herunder forbedrede økonomiske, politiske og sociale vilkår for kvinder” .
Første gang man så feminisme var i 1800-tallet og forsat ind til 1900-tallet, og er stadig et begreb man støder på i nutiden.
Da feminismebølgen startede, var det primært fordi kvinderne kæmpede for de politiske rettidigheder. Da grundloven blev vedtaget, var det kun 15% af Danmarks befolkning der havde stemmeret, og ingen af de 15% var kvinder .
Kvinderne i Danmark opnåede først stemmeret ved grundlovsændring den 5. juni 1915, og den første kvindelige minister i 1924. Så politisk set har kvinder kun godt 100 år på bagen med retten til at præge vores demokrati.
Feminismens anden ”bølge” startede i 1960´erne, hvor det primært var kampen for kønslig frigørelse, klassekamp og en kritik af kapitalisme.
Denne kvindekamp er kendt for Rødstrømpebevægelsen, bevægelsen kæmpede for samme rettigheder og samme muligheder som mænd. Efterfølgende så vi i Danmark et stor indtog af kvinder på arbejdsmarkedet.
Fra kun at udgøre 26,2% af arbejdsstyrken i 1960, voksende andelen af kvinder til ca. 41,1% i midten af 70erne . I 1976 vedtog Folketinget loven om “Ligeløn for lige arbejde”.
Kvinderne søgte dog primært ind i lavlønnede erhverv som sygeplejersker, pædagoger og sundhedshjælpere, som stadig i dagens Danmark kæmper for at få løftet deres hverv lønmæssigt.
Tredje feminisme bølge kom i 1990´erne det kan også kaldes akademisk feminisme. Denne kvindekamp, handle primært om kritik af køns opfattelse.
Diskussioner om pige- og drengefarver blev taget op i alt fra diskussioner om hvad farve en flyverdragt i Føtex kunne have, hvilket legetøj børnene havde adgang til i børnehaverne, og hvad der kunne betegnes som hhv. “pige- og drengeopgaver”.
Skriv et svar