Fitness Worlds | Virksomhedsøkonomi

Opgavebeskrivelse
A. Udarbejd en kort virksomhedskarakteristik af virksomheden Fitness World A/S
B. Indsaml relevant materiale og analyser virksomhedens vækststrategiske tiltag siden virksomheden blev etableret.
C. Indsaml relevant materiale og foretag en AKTUEL PESTEL-analyse for virksomheden
D. Udarbejd en analyse af rentabiliteten, indtjeningsevnen, soliditeten og likviditeten for Fitness World, med udgangspunkt i de seneste 5 årsregnskabsår og selvvalgte artikler.
E. Udarbejd en SWOT-analyse for Fitness World med udgangspunkt i de foregående spørgsmål. Og svar på følgende; Hvilke muligheder kan virksomheden udnytte vha. stærke sider? Hvilke trusler bør virksomheden imødegå vha. stærke sider? Hvilke af virksomhedens svage sider bør virksomheden have et aktuelt fokus på?

Uddrag
Fitness World har gennem hele sin levetid som virksomhed haft specielt fokus på intens markedsudvikling. Dette ses gennem deres geografiske ekspansion. Fitnesskæden har åbnet mange nye centre gennem tiden og har også benyttet sig af horisontal integration flere gange.

Berlingske Business beretter i en artikel fra 2011, at børsen har skrevet: ”Danmarks klart største fitnesskæde fortsætter med at vokse gennem opkøb.”. Dette skrives som følge af, at Fitness World havde købt konkurrenten Fitness One samt tre andre mindre aktører.

Blandt andet dette har ført til en øget geografisk tilstedeværelse i Danmark for Fitness World. På daværende tidspunkt havde Fitness World 63 centre og var Danmarks største og hurtigst voksende fitnesskæde. I dag har kæden 149 fitnesscentre, hvilket også understreger deres intense markedsudvikling.

Fitness World har, som nævnt, også opkøbt Fresh Fitness i 2014.

Det er dog ikke kun i Danmark, at Fitness World A/S markedsudvikler. Eftersom Fitness World er godt repræsenteret i Danmark og er den største danske fitnesskæde, er de nu begyndt at vende blikket mod udlandet.

I 2015 skrev Berlingske Business, at Fitness World havde været på opkøb i udlandet og overtog blandt andet aktiemajoriteten i en polsk fitnesskæde kaldet Condizione.

Et nyligt vækstfokuseret tiltag, som Fitness World har taget, er oprettelsen af Urban Gym. Dette tiltag kan anses som værende koncentrisk diversifikation, da Urban Gym henvender sig til en helt ny målgruppe og har et anderledes marketing-mix.

Prisen er meget lavere, hvilket gør, at Urban Gym Henvender sig til lavprissegmentet. Ydermere er selve centret anderledes end Fitness Worlds centre. Der er blandt andet ikke receptionister tilstede og centret er døgnåbent, hvilket kun få af Fitness Worlds centre er. Dette tiltag vil ydereligere styrke Fitness World position på det danske fitnessmarked.

Få gratis adgang til opgaven

Upload en af dine egne opgaver og få adgang til denne opgave. Det tager kun 2 minutter