Opgavebeskrivelse
Opgavesættet består af 4 opgaver og forskellige videoer/bilag, der skal anvendes i besvarelsen af opgaverne.

Internettet må ikke anvendes, og besvarelsen sker derfor udelukkende på baggrund af de vedlagte bilag. Du må dog gerne tilgå din lærebog online på Systime.

I nogle opgaver er der angivet, hvilke bilag du som minimum skal inddrage i besvarelsen. I andre opgaver skal du anvende de bilag, som du vurderer er relevante.

Du behøver ikke at skrive i din besvarelse, hvilke bilag du har anvendt til besvarelse af de enkelte opgaver. Der anvendes notatgenren.

Indholdsfortegnelse
Opgaver
Opgave 1
Opgave 2
Opgave 3
Opgave 4

Bilag
Vedlagte artikler (i uddrag):
- Video-klip:

Fitness Branchen
Bilag 1:
Fitness i Danmark 2018: 1000+ centre, 1.000.000 medlemmer

Bilag 2:
Fitness World klar med ny offensiv før ejerskifte

Bilag 3:
Loop Fitness indtager nu hovedstaden

Bilag 4:
DGI har svært ved at holde på de unge i foreningerne

Bilag 5
Nu begynder fitnessbranchen at falde fra hinanden: »Flere klarer ganske enkelt ikke det her«

Bilag 5
Nu begynder fitnessbranchen at falde fra hinanden: »Flere klarer ganske enkelt ikke det her«

Bilag 7 De store fitnesskæder står stærkest i hovedstadsområdet
Idrættens analyseinstitut 04.01.2017 Af Anna Rex Wittig

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Opgave 1
Redegør for markedet for fitness-abonnementer.
Besvarelsen må maksimalt fylde 2400 anslag inklusiv mellemrum

Opgave 2
Analyser 2-3 relevante faktorer i omverdenen, der påvirker fitness virksomhederne. Inddrag blandt andet bilag 2, 4, 5 og 9 (video)

Opgave 3
Segmenter markedet for fitness-abonnementer og fastlæg målgruppen for en selvvalgt fitness-udbyder på markedet.
Analyser endvidere hvordan den valgte fitness-udbyder positionerer sig.

Opgave 4
Diskutér kort følgende udsagn

Besvarelsen må samlet set maksimalt fylde 2400 anslag inklusiv mellemrum
a. Der ligger et socialt købemotiv til grund for købet af et fitness-abonnement.
b. Fitness World fører konkurrencestrategien ’Omkostningsleder’.

---

En varm sommer ramte sidste år Fitness World, som nu er klar med en række nye tiltag, der skal knytte kunderne tættere til virksomheden, hvor næsten hver tiende dansker er medlem.

Fitness World, Danmarks største fitnesskæde, satser på helt nye forretninger før virksomheden sandsynligvis får nye ejere i løbet af efteråret.

Virksomheden, som næsten hver tiende dansker er medlem af, vil sælge meget mere af selskabets egne produkter, såsom proteinpulver, iskaffe og snackbarer. Og så kan de mange eksisterende sundhedsapps se frem til at få en helt ny hård konkurrent.

»Fitness World kommer til at flytte sig fra fitnesscentrene til at blive en mere moderne multibrand-livsstilsvirksomhed,« siger Niels Meidahl, finansdirektør i Fitness World.

Fitness World blev stiftet i 2005 af Henrik Rossing og er siden vokset eksplosivt med et koncept baseret på lavere priser. Det har betydet, at 480.000 danskere i dag betaler for at gå i et af de 180 danske Fitness World-centre.

Medregnet forretningerne i Polen og Schweiz, har kæden samlet 572.000 medlemmer og 229 centre.

Dér, hvor Fitness World for alvor forventer vækst, er ved at udvikle en række nye forretningsområder. Et af dem er at sælge mere af de mange produkter, som lægger sig op af fitnesstræningen.

Det samlede salg af alt fra snackbarer over energidrikke og proteinpulver til iskaffe løb i fjor op i 35 mio. kr. Det er et tal, som Fitness World forventer, vil komme til at stige kraftigt over de næste år.

»Vi har den grundlæggende distribution, og vi har stor indsigt i, hvad vores kunder vil have.

Fremover kommer vi ligeledes til at sælge produkterne gennem vores webshop og dermed nå ud til en gruppe af nye kunder. Næste skridt på den rejse er vores eget brand Functional Nutrition,« siger Claus Nielsen, salgs-og marketingsdirektør i Fitness World.

Andre områder, hvor der kommer til at ske forandringer, er med Fitness Worlds app. I dag bliver den blandt andet brugt til at registrere træning. Men fremover vil den kunne bruges til at få langt mere data ind, som blandt andet Endomondo og andre apps har gjort.

»Vores app har op mod 300.000 brugere om måneden, og det er der et stort potentiale i. Det handler grundlæggende om adfærd og det at skabe gode træningsvaner

og det, ved vi, kan være en udfordring for at holde fast i træningen. Derfor er det godt at blive udfordret og motiveret løbende,« siger Claus Nielsen.

Fitness World har blandt andet introduceret en såkaldt bodytracker, der er en avanceret vægt, som blandt andet kan måle kropsvægt, fedtprocent og muskelmasse.

De oplysninger bliver sendt til appen, og dermed kan kunderne nemmere følge med i, hvordan træningen skrider frem.

»Vi kommer bl. a. til at lancere en ny integration til bl. a. Apple Health-kit og sundhedsapp-data, så medlemmerne ligeledes kan følge deres udendørs aktiviteter og udvikling.

Det er vi først med i Danmark, og vi er blandt de førende i Europa på det digitale område i vores industri. Vores ambition er, at vi med vores digitale udvikling, forhåbentligt kan stikke af fra nogle af vores lokale og internationale konkurrenter,« siger Claus Nielsen.

Grundlægger og seniorpartner i kommunikationsbureauet Radius, Nicolaj Taudorf Andersen, har gennem mange år rådgivet virksomheder om branding og har fulgt fitnessbranchen tæt.

Han siger, at Fitness Worlds placering som Danmarks klart største kæde blandt andet hænger sammen med prisen, der har ligget lavere end for eksempel hos konkurrenten Fitness DK, som har haft det sværere i de senere år.

»Fitness World har haft en mere ren prismodel. Jeg bruger det selv, fordi det er den billigst mulige adgang til et center.

Det er ikke noget, som vælter en månedsøkonomi, og for en studerende kan det også lade sig gøre. Derfor har de ramt et massemarked, der giver mening.