Indholdsfortegnelse
Podcast
Medvirkende
Uddrag

Forstå opgaveformuleringen og find dit fokus
• Nærlæs opgaveformuleringen
• Forstå opgaveformuleringens krav
• Find dit fokus

Arbjedsspørgsmål
• Personkarakteristik
• Komposition
• Sprog
• Fortolkning
• Perspektivering
Resumé

Personkarakteristik
• Fortælleren er personbundet til hovedpersonen
• Vred på aktivisternes pladderhumanisme
• Vred på forsikringsselskabet og glarmesteren
• Vred på politiet og politikerne
• Vreden skyldes måske, at han er træt af samfundets udvikling

Komposition
• Indledning: Hovedpersonens vrede har et sprogligt udtryk
• Midte: Vreden tager overhånd
• Vendepunkt: Vreden forsvinder, fordi gerningsmanden er en pige
• Slutning: Hovedpersonen mangler forståelse for, hvad han har gjort

Sprog
• Hovedpersonens sprog er et studie i grovhed
• Slagteren har stor sproglig opfindsomhed
• Han dehumaniserer aktivisterne
o Rottemetaforen vækker associationer til nazisterne
• Titlen afspejler udviklingen i hovedpersonen

Fortolkning, tema og budskab
• Fremstillingen af vrede
• Dehumaniseringen af fjenderne gør vreden mere farlig
• Budskab

Perspektivering
• Vreden viser et dårligt selvværd
• Læseren bliver vred!

Litterære genre-eksperimenter
Podcast
Medvirkende
Uddrag

Forstå opgaveformuleringen og find dit fokus
• Nærlæs opgaveformuleringen
• Forstå kravene og find dit fokus
Resumé

Arbejdsspørgsmål
• Genre
• Komposition
• Fortællerforhold

Genretræk
• Teksten er en novelle, men indeholder genretræk fra dramaet
o Novellen ligner på overfladen et drama
o Der er replikker
o Der er kun én scene
• Teksten har også novelletræk
• Brevet er en tredje genre
• Genreeksperimentet virker overraskende og forvirrende
o Vi bliver opmærksomme på de genrekonventioner, der eksperimenteres med

Komposition
• De fem ark svarer til det traditionelle dramas fem akter
o Det første ark
o Det andet ark
o Det tredje ark
o Det fjerde ark
o Det femte ark

Fortælleforhold
• Novellen har flere lag af fortællere
• ”Læseren” er med til at skabe tekstens betydning
• Vi er selv med til at skabe betydning
• Dramaet går i sort, da ”Læseren” forlader scenen

Fortolkning og tema
• Fortolkning og tema
• Vurdering af genreeksperimentet

Perspektivering
• Modernistisk lyrik: ”Paa Memphis Station”af Johannes V. Jensen
• Minimalisme: ”Søndag 15:10” af Helle Helle

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Podcast
Her kan du høre vores podcast til den analyserende artikel om fiktive fremstillinger af vrede.

I artiklen skal du arbejde med Jesper Wung-Sungs novelle “Kødet” fra 2007. I podcasten giver vi et bud på analyse, fortolkning og perspektivering af novellen.

Det kan give dig en god start på at skrive din artikel. Du kan dog også få noget ud af podcasten, hvis du arbejder med novellen i en anden sammenhæng.

Medvirkende
Kasper Green Munk, ph.d. i Litteraturhistorie og redaktør i Dansk på Studienet.
Michael Balle Jensen, cand. mag. i Dansk og Filosofi og redaktør i Dansk på Studienet.

Vært: Signe Kroman Palsøe.
Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:
Han bliver introduceret ved det her lange rant, hvor det er tydeligt for os, at det er en person, der taler.

Det er en person, der er agiteret, altså i sine følelsers vold. Det er så lidt uklart til en start, hvad det er for følelser. Men vi fornemmer, at det også er en, der driver nogle argumenter ad absurdum.

Han taler om det her korn, om kornet også har rettigheder, og hvis vi tager den videre: hvad skal vi så leve af, hvis vi ikke må spise korn. Luft? Men har luft ikke også rettigheder?

Han taler om at vi kan “høre kornet skrige i dødssmerte...” Der er nærmest noget lid poetisk ved stilen her i introduktionen.

[...] Novellen hedder “Kødet”, og der er meget kød i novellen, fordi den foregår i en slagterbutik. Men når han ser personen i kødet, når han ser personen konkret.

Så kan han ikke længere opretholde vreden. Måske er det også med til at fremstille ham som lidt gammeldags, fordi en pige kan man ikke være vred på.

En pige er svag og skal drages omsorg for, men en dreng kan man godt hænge op på kødkrogene og bilde ind, at man skal til at slagte ham - åbenbart.

Det er måske en meget fin måde at konkretisere det at være vred. Det er lettere at være vred på nogen, som man ikke ser som en person. Det er jo også altid lettere at være vred, hvis man sidder derhjemme og er en internetkriger.

---

Vred på forsikringsselskabet og glarmesteren
Hovedpersonen er dog ikke kun vred på hærværksmændene. Han er også vred over hærværkets økonomiske følgevirkninger.

Han er eksempelvis vred på forsikringsselskabet, fordi de sætter hans forsikringspræmie op, nu hvor hans rude er blevet smadret to gange på fjorten dage.

Han er dog især vred på den glarmester, der tjener gode penge på at skifte hans rude, hver gang den bliver smadret:

Glarmesteren havde fløjtet. Det tror sgu fanden: Titusind kroner for sådan en rude! Og det var den anden. Tyvetusind på fjorten dage.

Det var glarmester, man skulle have været. Dem var der ingen som generede. (linje 35-37)

Han føler sig provokeret af glarmesterens muntre fløjten. I sine tanker kalder han ham bittert for ”Fløjte-Finn” (linje 39).

Det irriterer hovedpersonen, at der er nogen, som tjener penge på, at han bliver udsat for hærværk.

Godt nok dækker forsikringen størstedelen af udgifterne i første omgang. Men på grund af den forhøjede forsikringspris er det alligevel ham, der kommer til at betale i sidste ende.

Vred på politiet og politikerne
Hovedpersonen er også vred over, at samfundet ikke gør nok for at beskytte ham.

Slagteri er et ærligt og lovligt erhverv, som man bør kunne drive uden at blive angrebet med stenkast. Han er først og fremmest forarget over, at politiet ikke griber ind, selvom de godt ved, hvilken gruppe der står bag hærværket:

De vidste hvem det var, men ville ikke løfte en finger. (linje 40-41)
Han føler, at politiet har svigtet deres ansvar. De gør ikke nok for at beskytte ham, der bare vil have lov til at passe sit arbejde og drive sin slagterbutik.

I sidste ende er holder han politikerne ansvarlige for, at der ikke bliver sat hårdere ind mod den slags politisk motiveret hærværk:

Når en flok talebobler inde i Folketinget ikke gjorde et klap, så måtte man tage sagen i egen hånd. En mand skal have lov til at arbejde i fred. (linje 48-49)

Hovedpersonens vrede over, at samfundet ikke tager hærværket alvorligt, driver ham til at begå selvtægt. Hvis politiet og politikerne ikke vil beskytte hans ret til at drive slagterbutik, så vil han selv gøre det.