De er vrede | Essay

Indledning
De er vrede. Det kan man ikke være i tvivl om. Det er Yahya Hassans capslock digte, der skælder lige så meget ud på samfundet der ikke accepterer ham, som på den kultur der har skabt ham, Lone Aburas´ flygtninge og udlænding debatterende manifest-litteratur, Kristina Hagen der med stor ironisk kraft tager kampgreb om kultureliten og andre former for korrekthedsidealer.

De er de egentligt vrede, hvis litterære output er drevet af vreden og en følelse af forurettelse enten på egne vegne, eller en mere social indignation. Det er dem hoster, spytter og skriger af læseren, af os, for at fortælle os alle de ting vi gør forkert, eller viser os alle de ting vi helst lod være med at se og tvinge os til at tage stilling.

I vores hypersensitive politiske medieklima er de ikke bange for at fornærme og ofte er fornærmelsen næsten et mål på højde med overbevisningen af en læser. Det kan være lige så vigtigt at lade en reaktionærs ansigt pynte med en spytklat der dovent driver ned mellem øjene, som det at hverve en ny allieret til sagen.

Alligevel er størstedelen af reaktionerne på disse vrede halvunge digtere, positive. Det bliver kaldt modigt, stærkt og endda originalt i diverse danske kultursektioner.

Uddrag
Vrede i litteraturen er dog langt fra en ny opfindelse. Vores grundepos, Iliaden starter med versene ”Syng os gudinde om vreden der greb peleiden Achilleus/vreden den fæle som voldte Achaierne tusinde kvaler”.

Illiaden vælger i blandt de adskillige fantastiske historier der udspiller sig, under belejringen af Troja, at fortælle om Achilleus der bliver vred over manglen på anerkendelse og derfor nægter at kæmpe.

Bogen slutter endda synkront med Achilleus´ vrede og fortæller derfor ikke engang om erobringen af Troja. Dette perspektiv illustrer hvor godt et tema vreden er, fordi den af alle menneskets følelser er den våde den mest destruktive og den mest heroiske.

Det er den der driver folkemord og borgerrettighedsforkæmpere. Også fra Grækenland har vi Catuls digt nummer 16, der er som led i en litterær stridighed starter med linjerne ”Jeg vil kneppe jeres ansigter/og røvhuller”. Altså har vi allerede fra antikke tider både vreden som et episk emne, og som en kanaliseret følelse.

Andre og mere moderne eksempler er Rimabud der i hans digt ”Efter syndfloden” raser mod menneskehedens råddenskab og råber på naturen og gud ”lyn og torden - brug, brag løs; - vande og sorger, stig op og få på ny gang i Syndfloderne.” eller middelalder poeten Villon der raser mod det samfund der har stemplet ham som lovløs.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu