Indholdsfortegnelse
Analyse
- Fortæller
- Sproget
- Genren
- Personkarakterstik
- Symbolik
- Psykoanalyse
- Tema
Forhold til fordybelses område - Noveller om valg
Perspektivering
- Ud i verden (samfunds perspektivering):
- Som englene flyver (tekst perspektivering):

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Fortæller
”Fasaner” er en novelle af Helle Helle, som indgår som en del af hendes novellesamling

”Rester” fra 1996. Helle Helle opstiller i novellen en hverdags situation, en regnfuld aften, hvor dramaet lurer under overfladen.

”Fasaner” er en atypisk tekst på grund af dens eksplicite jeg-fortæller, som vi udelukkende følger gennem en ydre synsvinkel.

Sproget
”Fasaner” er en tidstypisk fortælling i den postmodernistiske (den lille fortælling som fremhæver det lokale og sitiationsafhængie) litterære stil.

Det betyder at novellen er karakteriseret ved minimalistiske (så enkelt som muligt) beskrivelser, følelses fattige formuleringer samt en mangel på adjektiver udover i gengivet direkte tale (s. 2 linje 27 ”det er min gode lænestol”).

Teksten har også en mangel på sproglige udtryk; f.eks. er fasanen (s. 5 linje 28-29) det eneste i novellen, som får farver hæftet på sig.

Den minimalistiske stil er også kendetegnet ved at der ofte er fokus på en enkelt følelse eller handling, som ikke nødvendigvis medfører en udvikling.

I ”Fasaner” er dette ensomhed. Det står i kontrast til den traditionelle fortælling, hvor vi oplever religiøse, filosofiske ideer som er bygget ind i fortællingen omhandlende en stor udvikling eller en dannelsesfortælling ligesom Karan Blixens ”Ringen”(Hvor man ser hovedpersonen udvikle sig fra uskyldig pige til kvinde).

Helle Helle har selv beskrevet i en artikel fra Information (se kilder), at hun med novellesamlingen ”Rester” prøvede at gøre det så enkelt som muligt og skære alt det overflødige fra.

Genren
”Fasaner” er en realistisk tekst, skrevet i nutid og som starter ”in medias res”.

Vi kastes direkte ind i historien, og møder med det samme det lille persongalleri som består af fortælleren og handlingens omdrejningspunkt: Richard (s. 1 linje 1-2).

”Fasaner” udspilles i kronologisk rækkefølge, hvor vi følger et enkelt handlingsforløb som udstrækker sig over 20-30 min.

Novellen har et cirkulært handlingsforløb, som starter på trappetrinnet (s. 1 linje 1-3) med den genblødte avis (s. 1 linje 2) og slutter brat det samme sted (s. 5 linje 27-30) med en dyngvåd fasan (s. 5 linje 28-29, nævnt tidligere).

”Fasaner” har dermed en opbygning, som minder om Hjem/Ud/Hjem modellen. Den afviger dog fordi fortælleren ikke gennemgår den udvikling, som normalt kendetegner eventyr og andre fortællinger.