Indledning
Regnskovenes massive afskovning er en alarmerende situation, hvor deres dækning er faldet drastisk fra 13% af jordens areal i begyndelsen af det 20. århundrede til kun 6% i 2009.

Udnyttelsen af regnskovene gennem årene har ført til en ubalanceret praksis, hvor mere skov fældes end der plantes, hvilket ikke er bæredygtigt. Men hvad er de primære årsager til denne afskovning?

Indholdsfortegnelse
Fattigdom
Landbrug
Tømmer
Udviklingen af landbrugs- og skovareal
Bæredygtig regnskov

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Tømmer
En yderligere årsag til skovrydning i regnskoven er salget af træ som tømmer. Regnskovstræet er eftertragtet på grund af dets æstetiske udseende, holdbarhed og lave pris.

Moderne skovfældningsmaskiner gør det nemt og hurtigt at fælde træerne. På luftfotos kan man tydeligt se, at der over bare 10 år er sket en markant stigning i skovrydningen i regnskoven (se figur 5.12 Skovrydning i Amazonas).

Regnskoven kan have spredt forekomst af træarter, da den er meget biodivers. Hvis skovhuggerne sigter efter specifikke arter, er de nødt til at være forsigtige ved fældning af enkeltstående træer, hvilket er tidskrævende og dermed dyrt.

Derfor vælger man ofte at fælde alle træer i det valgte område, hvilket efterlader området stort set ubrugeligt, i modsætning til hvis man nøjedes med at fælde enkelte træer.

Denne praksis er bæredygtig, så længe der genplantes, men hvis området blot efterlades, vil det ikke være i stand til at regenerere sig selv.

Mellem 20-40% af verdens tømmerproduktion er dog ulovlig, hvilket betyder, at produktionen sker i strid med national lovgivning og sjældent er bæredygtig.

Dette har den konsekvens, at regnskoven mindskes år efter år, og der efterlades store øde områder, som vist på figur 5.12.

Udviklingen af landbrugs- og skovareal
På de to følgende billeder kan man tydeligt se udviklingen både i Danmark og på Sri Lanka med hensyn til skov- og landbrugsareal.

I perioden fra 1990 til 2013 er landbrugsarealet på Sri Lanka steget fra 37,2% til 43,6%, mens skovarealet er faldet. I Danmark er der derimod sket det modsatte, dog er ændringen her ikke nær så markant.

Det danske landbrugsareal er faldet fra 65,7% til 61,4%, mens skovarealet er steget fra 12,8% til 14,1%.