Indledning
Impressionismen markerer den første modreaktion mod den klassiske ateliermalerstil. Den opstod omkring 1860 og strakte sig frem til omkring 1920.
Impressionismen blev født i takt med Paris' ombygning, hvilket gjorde byen til et centrum for underholdning og kunstnerisk udfoldelse. Kunstnerne begyndte at male byens og naturens skønhed, som borgerklassen ofte besøgte uden for byen.
Disse kunstnere var fascinerede af kameraets evne til at fange øjeblikket, som det er. De ønskede at indfange det, de så, i stedet for den samlede virkning, som kunstnere tidligere havde stræbt efter i århundreder.
Friluftsmalerne var især interesserede i lysets og skyggernes effekter på det øjeblikkelige billede.
Et eksempel herpå er Claude Monets "Katedralen i Rouen", som han malede flere gange om dagen for at fange skyggerne og de forskellige farvenuancer, der opstår, når objektet bliver belyst på forskellige måder.
Sollyset skabte ofte sløring og udviskede konturer, altså det øjebliksbillede man får, før man får en detaljeret forståelse af, hvordan det egentlig ser ud.
Dette betød, at impressionisterne måtte arbejde hurtigt for at fange den første visuelle oplevelse.
Den hurtige maleteknik understregede udvisketheden, som skulle skabes gennem lysets og skyggernes spil, og deres penselstrøg blev ofte mere grove og udflydende end ateliermalernes.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ekspressionismen søgte at udtrykke følelser gennem alternative billeder af storbyen. Malerteknikken skulle ikke længere blot være en æstetisk præsentation af virkeligheden, men derimod udtrykke kunstnernes indre følelser.
"Die Brücke" præsenterede derfor malerier med stærke komplementærkontraster, brede penselstrøg og tydelige konturer. Malerretningen skulle kun anvende primitive virkemidler for at give plads til det autentiske og emotionelle.
Ernst Ludwig Kirchner var en af de fire grundlæggere af "Die Brücke" sammen med Fritz Bleyl, Karl Schmidt-Rotluff og Erich Heckel. I 1908 malede han værket "Street, Dresden", der skildrer en gade i Dresden.
På billedet ses tre kvindelige ansigter, halvdelen af et fjerde kvindeligt ansigt og en lille piges ansigt, som alle vender mod beskueren.
Farverne er meget intense med rødlige og blålige toner, og de sekundære farver er gulgrøn, hvilket især er tydeligt i den forreste kvindes jakke og nederdel, da hun nærmer sig beskueren.
Den forreste kvinde er primært klædt i blåt, men med en rød taske og et tørklæde, en hvid krave samt en hat i orange, blå og grøn. Kvinden bagerst, der ser hen mod beskueren, er klædt i lyseblåt med et lyst rødt ansigt.
Den lille pige træder et skridt ud fra menneskemængden med en dukke i hånden, lyst gult hår, røde sløjfer og primært blåt tøj.
Skriv et svar