Indledning
Vores maleri bærer titlen "Seinen ved Argenteuil" og er skabt af den franske maler Claude Oscar Monet, der levede fra 1840 til 1926.

Monet er kendt som en af grundlæggerne af impressionismen, en kunststil, der på fransk betyder "indtryk".

Derfor er vores billede en repræsentation af impressionismen og blev malet af Monet i 1875, et år efter impressionismens gennembrud med hans berømte værk "Impression, soleil levant" fra 1872.

Impressionismen karakteriseres ved en åben maleteknik og brug af lyse farver. Impressionisterne var også realister, der malede verden, som de så den, på en realistisk måde.

Vores maleri er eksempelvis malet med en gengivelsesstrategi, der forsøger at efterligne, hvad øjet ser i den virkelige verden.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Formalanalyse
- Kompositionen
- Rummet
- Lysen Og Skyggen
- Farven
- Maleteknik
Betydningsanalyse
- Præ-Ikonografisk Beskrivelse
- Ikonologisk Tolkning:
Perspektivering

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Farven: I dette maleri er farvepaletten begrænset og består hovedsageligt af grøn, blå, gul og violet, suppleret med sort og hvid.

De dominerende farver er klart grøn og blå. Selvom der ikke er mange forskellige farver i maleriet, er der identificeret en toklang mellem det gule og violette på stien, som repræsenterer lyset og skyggen.

Det er interessant at bemærke, at denne toklang er atypisk, da mængden af hver farve er relativt ligeligt fordelt. Normalt ses det, at en farve dominerer mere end de andre.

Maleriet er præget af overvejende lyse farver, og de mørke farver forekommer kun på manden i mellemgrunden, i skoven i baggrunden og visse steder i træet i forgrunden.

Der er en tydelig kontrast mellem lys og mørke i maleriet, hvor de mange lyse farver får andre farver, som f.eks. grøn, til at virke mørkere i sammenhængen. Generelt er maleriet meget lyst.

Farvepaletten består udelukkende af brækkede farver, hvilket betyder, at der ikke er nogen rene og klare farver i maleriet, og derfor er der ingen kontrast mellem rene og dæmpede farver.

Maleriet består primært af kølige farver, med violet som en grænse mellem at være kølig og varm på Johannes Ittens farveskala. Derfor er der heller ingen kulde/varme-kontrast i maleriet.